Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
86
frist. Men jeg merker det først, da der er et halvt
glas omtrent igjen; resten er forsvundet i den tør
stige, tørre jord.
Mon jeg kan tilbagekalde i erindringen den
stivnende skræk, som efter dette uheldige træf for.
gjennem mig? Jeg ligger übevægelig, med halv
aabne øine. Vinden havde igjen vendt sig og førte
nu frisk, ren luft til mig, men saa sendte den mig
paany stank. Min nabo er denne dag bleven over
al beskrivelse skrækkelig. Da jeg engang aabnede
øinene for at se paa ham, gyste jeg tilbage. Han
havde ikke længer noget ansigt. Det var faldt af
lige til benene. Det skrækkelige smil af ansigt
skelettet, det evige smil, forekom mig saa mod
bydeligt, saa skrækkeligt som ingensinde, uagtet jeg
flere gange har havt anledning til at holde en hoved
skalle n mine hænder og har præpareret hele hoveder.
Dette skeiet i uniform med blanke knapper bragte
mig til at skjælve. »Det er — krigen, « tænkte jeg.
»Det er dens afbillede. «
Og solen brænder og steger som før. Mine
hænder og mit ansigt er allerede forlængst svedne.
Jeg har drukket op alt det vand, som var igjen.
Tørsten pinte mig saa sterkt, at jeg, da jeg beslut
tede at drikke en liden mundfuld, slugte alt i en
slurk. Ak, hvorfor raabte jeg ikke til kosakkerne,
da de var her lige i nærheden! Selv om det ogsaa
havde været tyrkere, var det ialfald bedre. De
havde pint mig en time eller to; men her ved jeg
ikke, hvor længe jeg skal blive liggende og lide.
Min moder, dyrebare moder. Du vil rive af dig
dine graa haar, slaa hovedet mod væggen, forbande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
