Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Fiskerjæntiii
mel dame som hilser igjæn. Ænvidere må. man hilse
dem man møter; ti alle disse stille mennesker går og
tænker på hvad der passer sig i almindelighed, og for
dem i særdeleshed. Den der overskrider det mål der
er sat hans stand eller stilling, taper sit gode rygte;
ti man kjænner ikke alene ham, men hans far og hans
farfar, og man leter op hvor der i familien før har vist
sig hang til det usømmelige.
Til denne stille by kom for mange år siden velagtede
mann Per Olsen; han kom fra landet, hvor han hadde
næret sig av at drive med kram og spille violin. I byen
åpnet han for sine gamle kunder en bod, hvor han
foruten kram solgte brænnevin og brød; man hørte ham gå
op og ned og spille springdanser og brudemarscher i
»bakværelset« bak boden; han gløttet in gjænnem
glasgluggen i døren, hvær gang han drev forbi, og var dor
så kommet en kunde, avsluttet han spillet med en
tremulant og gik in. Handelen gik ypperlig, han giftet sig
og fik en søn, som han opkallte efter sig selv, dog ikke
Per, men Peter. Lille Peter skulde bli hvad Per følte
han ikke var, et dannet menneske, hvorfor gutten blev
sat in på latinskolen. Når nu hine som skulde være
hans kammerater, banket ham hjæm fra sine leker,
fordi han var en søn av Per Olsen, så banket Per Olsen
ham ut til dem igjæn; ti på ånnen måte kunde gutten
ikke bli dannet. Lille Peter følte sig følgelig forlatt
på skolen, og blev doven og efterhånden så like nøjd
med det altsammen, at faren hværken kunde slå smil
eller gråt av ham. Da opgav Per bankingen og satte
ham i boden. Hvor undredes han ikke, da han her så
gutten gi enhvær hvad han forlangte, uten at gi et korn
for meget, aldrig selv spise en sveske, men veje, tælle,
inføre uten at ændre en mine, helst uten at tale, og
meget langsomt, men med ubrødelig nøjagtighed.
Faren fattet atter håb om ham og sendte ham med en
siide-skute til Hamburg for at gå på et handelsinstitut og
for at lære fine manerer, han var borte i otte måneder,
det måtte vel være nok. Da han kom tilbake, hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
