Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
9
lyse sommerstillhed. Han blåste fløjte, eller hørte på
henne, som fortalte ham alt hun visste, om havmænn,
draug, forlis, fremmede land og sorte folk, sådant som
sjømændene hadde fortalt. Hun delte sin mat med ham,
som hun delte sin kunskap, og han mottok alt uten at
gi noget igjæn; ti han hadde ingen mat med
hjæmme-fra, og ingen fantasi med fra skolen. De rodde til solen
gik ned over snefjællene, la så til land ved en holme
og gjorde ild op, d. v. s. hun samlet kvist og kvast ihop:
han sat og så på. En av sin fars havtrøjer og et åklæ
hadde hun slæpt med til ham, deri blev han inpakket.
Hun passet ilden, og han sovnet in: hun holdt sig våken
ved at synge stumper av viser og salmer; hun sang med
stor, klar røst, intil han sovnet, siden sagte. Når solen
atter stod op på den ånnen side og som forbud skjøt
en gulkold lysning foran sig over fjællene, vækket hun
ham. Skogen stod ænnu sort, engen mørk, men begynte
at bli brunrød og blinkende, in til fjællkammen glødet,
og alle farver kom skyllende. Så drog de båten på
vandet igjæn, den skar stripe i den sorte morgenbris,
og snart lå de på grunnen i lag med andre fiskere.
Da vinteren kom, og turene stanste, søkte han henne
i hennes hjæm; han kom jævnlig igjæn og så på henne,
mens hun arbejdet; men hverken hun eller han talte
stort; det var som sat de sammen og væntet sommeren.
Da den kom, blev desværre også denne nye utsigt til
liv tat fra ham; Gunlaugs far døde, og hun forlot byen,
og gutten blev på lærernes råd sat i boden. Der stod
han sammen med moren; ti faren, som efterhånden
hadde fåt farve av de gryn han vejde, måtte til sengs i
bakværelset. Derfra vilde han dog ænnu være med i alt.
måtte høre hvad hvær især solgte, lot som han ikke
hørte, til han fik dem så nær at han kunde klipe dem.
Og da væken var biet ganske tør i denne lille lampe,
så sluknet den en nat. Konen gråt uten at vite bestemt
hvorfor, men sønnen kunde ikke klipe en tåre. Da de
hadde penger nok at leve av, hævet de handelen,
utryddet hvært minne, og gjorde boden om til dagligstue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
