Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Fiskerjæntiii
Han hadde tre døtre og én søn. Sønnen, Hans, var
skolens lys; faren forberedte ham selv, og tok daglig
glæde derav. Hans hadde en ven som han hjalp til at
bli sin sidekammerat, og som derfor ælsket ham næst
sin mor over alt på jorden. De gik sammen på skole
og sammen til universitetet; de gjorde sammen de to
første eksamener, skulde nu sammen ta fat på det
samme embedsstudium. En dag, som de efter avtalt
læseplan gik frejdig ned ad trappen, vilde Hans i følelse
av godt mot og glæde kaste sig på kammeratens rygg,
men bragte derved denne til et fall som nogen dager
senere gav døden. Den døende bad sin mor. som var
enke og nu mistet sit eneste barn, om at gjøre ham til
vilje og ta Hans op i søns sted. Moren døde næsten
samtidig med sønnen, men ifølge testamentet tilfallt
hennes meget betydelige formue Hans Ødegård.
Det varte næsten år og dag før Hans kunde komme
til sig selv efter dette. En længere utenlandsrejse
loftet ham så vidt. at han kunde holde sit teologiske
studium frem til han blev færdig; men han var ikke at
formå til at gjøre bruk av sin eksamen.
Farens hele håb hadde ståt til at se ham som
hjælpepræst, men nu var han ikke engang at formå til at stige
på prækestolen en eneste gang; han gav altid det
samme svar: han følte intet kall. Dette var faren en så
bitter skuffelse, at den gjorde ham flere år ældre. Han
var kommet sent til, var alt en gammel mann og
hadde arbejdet strængt og altid med hint mål for øje. Nu
sat sønnen ovenover ham i samme hus, bodde staselig
gjænnem mange værelser; men nedenunder i det lille
kontorkammer ved lampen som lyste in i alderdommens
nat, sat den altid arbejdende gamle præst. Han
hverken kunde eller vilde efter denne skuffelse ta fremmed
hjælp, ej heller vilde han føje sin søn og slutte; han
kjænte derfor ingen hvile sommer eller vinter; men
sønnen gjorde hvært år en længere utenlandsrejse. Når
han var hjæmme, omgikkes han ingen, uten forsåvidt
han i større eller mindre taushed spiste middag ved fa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
