Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
23
gjorde dette, at hun tross sin synd imot ham fik
penger av ham. et stærkt intryk, og da hun ovenikjøpet
hadde fåt penger som hun åpent kunde gi moren, ærlige
penger, så følte hun dette som frigjørelse for brøden,
og overgav sig til den stærkeste glæde. Hun tok hans
hånd med begge sine, hun takket, hun lo, hun hoppet
på pletten, der hun stod. henrykkelsen strålte gjænnem
tårerne, mens hun så på ham, sådan som en hund ser
på sin herre når den skal følge ham ut. Han kjænte
henne ikke igjæn; hun som ellers sat borte i det han sa,
tok magten fra ham; for første gang følte han en stærk,
vill natur oplade sig, for første gang sendte livets kilde
sin røde strøm ut over ham, og han veg purpurhet
tilbake. Men hun för på døren og opad bakkerne, for at
ta vejen fra byen hjæm. Der la hun pengene på
bakste-hællen foran moren og fa-Ilt henne selv om halsen.
»Hvem har git dig penger?« sa moren og var allerede
vred. — »Det har Ødegård, mor; haii er det største
menneske på jorden!« — »Hvad skal jeg med dem?« —■
»Det vet jeg ikke; -— Gud, mor. dersom du visste —«
hun kastet sig atter om halsen på henne, hun kunde nu
sige. og hun vilde nu sige henne alt. Men moren
frigjorde sig med utålmod: »Vil du ha mig til at ta
fattighjælp? Bring ham pengene straks tilbake! Har du
inbildt ham at jeg trænger, har du løjet!« — »Men
mor!« — »Bring ham på stedet pengene, siger jeg,
eller jeg går selv til ham med dem og kaster dem i ham,
h a m. som har tat mit barn fra mig!« Morens munn
dirret efter de siste ord: Petra veg tilbake, mere og mere
blek, åpnet døren sagte, og gik sagte ut av huset. Før
hun ret visste derav, var tispecies-seddelen biet til
stumper mellem hennes fingre. Opdagelsen herav forløstes i
et utbrudd av harme mot moren. Men Ødegård måtte
intet vite. — jo, han skulde vite alt! For ham måtte
ikke lyves! — Et øjeblik efter stod hun i hans hjæm,
og fortalte ham at moren ingen penger vilde motta, og
at hun i sin harme over at skulle gå tilbake med dem
hadde revet seddelen itu. Hun vilde fortælle mere, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
