Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Fiskerjæntiii
det for atter at synke sammen. Han skalv, men hun
strålte og blusset, hun kastet armene oin hans hals,
hun hang sig ved ham som et barn. Og da de satte
sig, og hun kunde få røre ved hans hænder, hans hår,
lians brystnål, halstørklæ, alt dette liun på avstand
ærbødig hadde set på, og da han bad henne sige du og
ikke De, og hun ikke kunde, og da han vilde fortælle
henne hvor rikt hun hadde gjort hans fattige liv fra
første stund, hvor længe han hadde kjæmpet imot for
ikke at stanse henne ved dette, ikke ta sig betalt
således, og da han opdaget at hun ikke var istand til at
forstå eller samle et ord av hvad han sa, og da han
selv heller ingen forstand længer fant deri; da hun
vilde flytte hjæm med til ham straks, og han leende
måtte be henne vænte et par dages tid, så skulde de
rejse sin vej bort fra det alt sammen; — da følte de,
da sa de, som de sat inne mellem trærne, med fjord og
fjæll i aftensolen foran sig, mens et horn lød fjærnt og
sang, at dette var lykke.
Det første møtes sødme,
det er som sang i skogen,
det er som sang på vågen
i solens siste rødme, —
det er som horn i uren,
de tonende sekunder
hvori vi med naturen
forenes i et under.
FEMTE KAPITEL
Næste morgen sat Petra på sit værelse halvt påklædd,
og kunde den hele dag ikke komme længer. Hvær
gang hun på ny tok fat, sank annene i hennes fang.
Som fullmodent aks, som rike klokker på marken bøj de
sig hennes tanker. Stillhed, trygghed, bølgende syner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
