Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
53
omkring dem; — oho, det var ikke ild, men øjne, det
regnet med øjne, store gloende og små tindrende, —
øjne som stod, øjne som løp op og ned — Jesus, Jesus,
fræls mig! —
Å, hvilken lise, da de siste rop døde hen i natten,
og det var ganske mørkt og ganske stillt. Hun våget sig
frem, hun kastet sig på sin seng og gjæmte sig i puterne,
men tankerne vilde ikke vige; moren kom frem i dem,
truende, uhyre, som uvejrsskyer samler sig over
fjælle-ne; ti hvad måtte moren ikke lide for hennes skyll! Der
fallt ikke blund på hennes øjne eller fred i hennes sjæl,
og dagen kom, men ikke med lindring. Hun gik frem
og tilbake, frem og tilbake, og tænkte blot på
hvorledes hun kunde fly, men ikke turde hun møte moren,
ikke turde hun gå ut, så længe det var dag, og med
kvællen vilde de komme igjæn! Dog måtte hun vænte;
ti før midnat var det ænnu farligere at fly. Og hvorhen
så? Hun ejde intet, og hun visste ingen vej; men der
fantes vel barmhjærtige mennesker etsteds, som der
var en barmhjærtig Gud. Han visste, at hvad hun
æn hadde forbrutt, var det ikke i ondskap; han kjænte
hennes anger, han kjænte også hennes hjælpeløshed.
Hun lyttet efter morens skridt nedenunder, men hun
hørte dem ikke, hun skalv for at høre henne på
trapperne, men hun kom ikke. Jænten som gik der, måtte
vel være løpet sin vej; ti der kom ingen op med mat.
Selv våget hun ikke at gå ned, heller ikke at gå til
vinduet; ti der kunde stå nogen utenfor og vænte på
henne. Den ituslagne rute gav kulde in om morgenen,
og ænnu mere da det atter blev kvæll. Hun hadde
pakket sammen en liten bylt med klær, og hun hadde klædd
sig godt på for at være færdig. Men hun måtte vænte
på den rasende hop, og gjænnemgå hvad der vilde
komme.
Der var de igjæn! Pipingen, ropene, kastene, værre,
langt værre æn forrige kvæll; hun krøp i sin krok.
foldet sine hænder og bad og bad. Blot ikke mor gik ut
til dem, blot de ikke brøt in! Da begynte de at synge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
