Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Fiskerjæntiii
det var en smædevise, og skjønt hvært ord skar henne
med kniv, så måtte hun dog høre og lytte; men straks
hun fattet at moren var blandet in med, at de hadde
gjort sig skyldige i en så skammelig uretfærdighed,
da rejste hun sig op; da styrtet hun frem, hun vilde
tale ut til det fejge pak eller kaste sig ned over dem;
— men en sten og nok en sten og så en hel hagl fløj
gjænnem vinduet, glasstumperne singlet, stenene drev
rundt i rummet, og hun krøp atter bak. Hun svedte,
som stod hun i den heteste sol; men hun gråt ikke
længer og var ikke længer rædd.
Efterhånden sagtnet larmen; hun våget sig frem, og
så snart hun intet hørte, vilde hun til vinduet for at
se; men hun trådte på glasstumperne og gik tilbake,
hun trådte så på stenene og stod stille, forat det ikke
skulde høres; ti nu gallt det at liste bort. Efter at ha
væntet ænnu en god halv time, drog hun sine sko av,
tok bylten og åpnet sagte døren. Atter væntet hun en
fem minutter, og så gik hun stille nedad trapperne.
Hun kjænte smærten ved, efter at ha forvoldt sin mor
denne sorg, at måtte forlate henne uten avsked; men
rædselen jog videre. »Farvel, mor! Farvel, mor!«
hvisket hun til sig selv for hvært skridt hun gjorde i
trappen. »Farvel, mor!« — Hun stod nede, drog pusten
tungt et par ganger for at få luft, og så mot gangdøren!
Da grep en henne i armen bakfra, hun gav et let skrik
og vændte sig, det var moren. Gunlaug hadde hørt
døren åpnes, forstod straks hvad hun vilde, og væntet
på henne her. Petra følte at hun ikke kunde komme
henne forbi uten kamp. Forklaring vilde ikke nytte;
hvad ord hun æn fant, de vilde ikke bli trodd. Vel,
så fik hun kjæmpe, intet i vær den var værre æn det
værste, og det hadde hun nu oplevet. Moren spurte
sagte: »Hvor skal du hen?« Hun svarte likeså sagte
med bankende bryst: »Jeg vil fly!« — »Hvorhen vil
du fly?« — »Det vet jeg ikke; — men jeg vil bort
herfra!« — Hun trykte bylten fastere in til sig og gik på.
>Nej, følg med mig!« svarte moren, holdende hennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
