Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
57
Uret flk fat i det og begynte at gå med det:
»Jeg-har-kjænt-denne-mann-en-gang.« Siden, hvorsomhelst hun
møtte inneklæmt luft, stod stuen for henne med en
minnelse av kvalme og urets:
»Jeg-har-kjænt-denne-mann-en-gang.« Hun kom aldrig ombord i et dampskib til
oljelugten, til stanken av det råtne sjøvand under
kahytgulvet, til matdampen, før hun straks blev sjøsyk,
og idelig gjænnem sjøsyken ved nat, ved dag så stuen
og hørte urets: »Jeg-har-kjænt-denne-mann-en-gang.«
Da Pedro kom in igjæn, hadde han fåt en ullen liue
på og en gammeldags, stiv kappe slåt op over ørene.
»Ja, jeg er færdig,« sa han og drog votter på; det var
som han skulde ut i den tykkeste vinter. »Men vi må
ikke glæmme — han vændte sig — »kappen til.. til..«
han så på Petra og fra henne på Gunlaug, som tok en
blå kavaj der hang over en stolrygg, og hjalp nu Petra
den på; men da den kom henne under næsen, var det
stuens lugt i sådan styrke, at hun bad om frisk luft;
moren så hun fik ondt, lukket op og lejde henne
ilsomt ut i haven. Her drak hun i den friske nat nogen
fulle, lange drag av den klare høstluft. »Hvor skal jeg
hen?« spurte hun, da hun begynte at komme sig. »Til
Bergen,« svarte moren og hjalp henne med at knappe
frakken; »det er en stor by hvor ingen kjænner dig.«
Da hun var færdig, stilte hun sig op ved porten: »Du
får 100 spd. med; om det ikke skulde gå godt, så har
du dog noget i bakhånd. Han låner dig dem, han her«
— »gir, gir,« hvisket Pedro, som gik forbi dem ut på
gaten — »låner dig dem,« gjæntok moren, som om han
intet hadde sagt; »jeg skal betale ham dem igjæn.« —
Hun tok et tørklæ av sin hals, bant om hennes og sa:
»Du skal skrive, straks det går dig godt, men ikke før.«
— »Mor!« — »Og så ror han dig ombord på fartøjet
som ligger utenfor.« — »Å Gud, mor!« — »Ja, så er
det ikke mere. Jeg følger ikke længer.« — »Mor, mor!«
— »Herren være nu med dig. Lev vel!« — »Mor, tilgiv
mig, mor!« — »Og forkjøl dig ikke på sjøen!« ■— hun
hadde fåt henne lempelig utenfor haveporten og
lukket nu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
