Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61 Fiskerjænten
ker hvad der stod i vejen, de søkte i hvær krok, tilsist
i kj ælderen efter mor eller datter, men intet menneske
fantes. En øjeblikkelig stillhed fallt over folk, så snart
denne opdagelse var gjort; de der var inne kom ut, en
efter en, og gjæmte sig bak de andre. Om litt var
plassen foran huset tom.
Snart fantes der dem i byen som sa, at dette hadde
været uværdig fremgangsmåte mot to værgeløse
kvinnfolk.
Man drøftet så længe det forefallne, til man blev enig
om, at hvad æn Fiskerjænten hadde forbrutt, så
hadde Gunlaug ikke skyll deri, hvorfor der var gjort
henne stor uret. Hun blev hårdt savnet i byen;
slagsmål og optøjer på grunn av drukkenskap tok på at
høre til dagens orden; ti byen hadde tapt sit politi.
Man savnet også hennes mægtige skikkelse i døren, når
man gik forbi; især savnet sjømænnene henne.
Ingensteds blev der dog som hos henne, sa de; ti der var
hvær biet behandlet efter fortjeneste, hadde hat sin
rang i hennes tiltro og hennes hjælp i hvad der kom på.
Hverken sjøfolkene eller skipperne, hverken
arbeidsher-rerne eller husmødrene hadde forståt hvad hun var
værd, før nu hun var kommet bort.
Derfor drog et eneste glædesbudskap gjænnem byen,
da en hadde set henne sitte i sit hus og steke og koke
som før. Enhvær måtte op for selv at overtyde sig om,
at ruterne var sat in, at døren var hel, at røken slog
op av pipen. Jo, det var sant! Der sat hun igjæn! —
Man kravlet op på den ånnen side av hulvejen for at
se bedre; hun sat foran bakstehællen, hun så ikke op
eller ut, øjet fulgte hånden, og hånden arbejdet; ti hun
var kommet tilbake, for at tjene in igjæn hvad hun
hadde tapt, og først de 100 spd. hun skyllte Pedro
Ohlsen. I begynnelsen lot man det bli med således
at se in på henne; man turde længe ikke gå in for sin
onde samvittighed. Men efterhånden kom de — først
husmødrene, de venlige, de gode; de fik dog ingen
lejlighed til at tale om annet æn forretninger med henne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
