Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
77
ikke til at nå for andre æn solen. Men nætop dette
avgjæmte vakte længsel i Petra, og da solen lyste på
ruterne, og bjællerne lokket lystig, og da hun horte det
var en præstegård, så grep hun raskt i tømmerne: »Nej,
her må jeg in!« og viket til siden, op langs haven.
Et par finnehunder fløj rasende frem mot henne, som
hun kjørte in på gårdsplassen, der var en stor,
inbyg-get firkant med fjøset like mot hovedbygningen, en
annen fløj av hovedbygningen tilhøjre og bryggerhus og
borgestue til venstre. Gårdsrummet var nu fullt av
buskapen; men midt inne blant den stod en dame,
temmelig høj og meget fint bygget; hun hadde
tætsluttende klær og et lite silketørklæ over hodet: rundt om
henne samt opover henne var gjeter, hvite, sorte, brune,
brogede gjeter, hvær med sin lille bjælle, tilsammen
stemt i treklang; hun hadde navn til alle sine gjeter
og noget godt til dem i et fat som budejen gjæntagende
fyllte. — Men på den låve trap som fra hovedbygningen
førte ut til gården, stod provsten med et fat salt i
hånden, og foran trappen gårdens kjør, der slikket saltet
av hans hånd og av stenhællen hvorpå han strødde.
Provsten var ingen stor, men en tætbygd mann med
kort hals og kort panne; de buskete bryn lå utover øjet,
der ikke gjærne så like, men skjøt nu og da til siden
med stor glans. lians kortklipte tykke hår var grått
og stod op til alle sider, det vokste nedover nakken
næsten likeså stærkt som på hodet; han bar intet
hals-tørklæ, men en skjorteknapp, foran var skjorten åpen,
så det hårrike bryst ståk frem; ej heller var den
tilknappet på håndledene, så linningen lå ut over de små,
stærke, nu slimete hænder, hvormed han gav salt: både
hænderne og armene opover var aldeles lodne. Han så
fra siden skarpt på den fremmede dame som var steget
av og hadde arbejdet sig frem mellem gjeterne, til hun
stod hos hans datter. Hvad de to talte om, var det ikke
muligt at høre for kreaturene, hundene og bjællerne;
men nu så begge damer hen til ham, og med gjeterne
omkring sig kom de mot trappen. En gj ætergut måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
