Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Fiskerjænten
de hun allerede ha omfavnet! Var det ikke som hun sa
henne velkommen! Ja, turde hun tro det? Ti således
hadde ænnu aldrig nogen set på henne; i det blik lå at
hun kjænte alt som var hændt den vejfarende, og vilde
dog tilgi henne. Overbærenhed trængte hun til, hun
kunde ikke slippe disse øjnes velvilje, hun fik hodet
på hæld likesom portrættet, hun foldet hænderne
likesom det og vændte sig så næsten uten at vite av det;
»la mig få være her!« sa hun. Signe løftet sig og
vændte sig; hun kunde for forundring ikke svare. »Lad mig
få være her!« bad Petra igjæn med et skridt henimot
henne; »her er dejligt!« hennes øjne fylltes.
Den unge dame sa: »Jeg skal be far komme.« —
Petra fulgte henne med øjnene, til hun var inne gjænnem
kontordøren; men straks hun var alene, blev hun rædd
for hvad hun hadde gjort, og skalv da hun fik se
provstens forbausede ansigt i døren. Han kom, litt bedre
påklædd æn sist og med pipe. Han holdt om den med
fast grep, lot spissen slippe læberne, hvær gang han
hadde dradd røken til, og jog denne ut i tre avdelinger,
hvær med et lite smæll: han gjorde dette op igjæn
nogen ganger, idet han stod like foran Petra, midt på
gulvet, uten nætop at se på henne, men som han væntet
hun skulde tale. Hun turde ikke foran denne mann
gjænta sin begjæring; ti han så stræng ut. »De vil bli
her?« spurte han, og hun fik et stort, lyst sideblik.
Skrækken gav hennes stemme noget bævende: »Jeg har
ingensteds at ta hen.« — »Hvor er De fra?« Petra
nævnte sagte byen og sit eget navn. »Hvorledes er
De kommet her?« — »Jeg vet ikke––jeg søker––
jeg vil betale for mig. .jeg. .ja, jeg vet ikke;« hun
vændte sig og kunde en stund ikke mere; men tok
atter mot og sa: »Jeg skal gjøre alt I ber mig om, bare
jeg får være her og slippe for at rejse længer––og
slippe for at be én gan g til.« Datteren var fulgt in,
men var stanset ved kakkelovnen, hvor hun uten at se
op stod og fingret ved de tørre roser, dér lå. Provsten
svarte ikke; man hørte kun smællene av hans pipe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
