Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81 Fiskerjænten
mens han så avvækslende på henne, datteren og
portrættet. Nu kan den samme ting gi forskjellige intryk;
ti mens Petra bad at portrættet måtte ingi ham
overbærenhed, syntes han det hvisket: »Beskyt vort barn;
tag ingen ukjænt in til henne!« — Han vændte sig med
et skarpt sideblik til Petra: — »Nej — De kan ikke
være her!«
Petra blev blek, drog et hæftigt. dypt suk, så usikkert
omkring sig — og styrtet in i et sideværelse hvortil
døren stod halvåpen, kastet sig der ned over et bord og
hengav sig fullt ut til sin smærte og skuffelse! — Far
og datter så på hinannen: denne mangel på levemåte,
uten videre at storme in i et annet værelse og der sætte
sig for sig selv, hadde kun sidestykke i den adfærd at
komme in fra landevejen, be om at få bli der og gi sig
til at tutskråle, så snart hun ikke fik. Provsten gik
efter henne, ikke for at tale til henne, men tværtom for
at lukke døren til bak henne. Han kom ganske rød
tilbake, og sa sagte til datteren, som ænnu stod ved
ovnen: »Har du set make til fruentimmer? — Hvem er
det? — Hvad vil hun?« — Datteren svarte ikke straks;
men da det skedde, var det ænnu sagtere æn faren:
»Hun bærer sig bakvændt ad: men der er noget særsynt
ved henne.« — Provsten gik op og ned og så mot døren;
ændelig stanste han og hvisket: »Hun kan ikke være
ved sin fulle forstand!« — og da Signe ikke svarte, kom
han nærmere og gjæntok mere bestemt: »Hun er gal,
Signe, halvtosset, det er det særsvnte ved henne.« Han
gav sig atter til at gå, han kom i andre tanker, han
hadde næsten glæmt hvad han sist sa. da datteren
ændelig svarte hviskende: »Det tror jeg dog ikke; men hun
er visst meget ulykkelig,« hun bøj de sig ned over de
tørre roser, som hun ænnu fingret i. Stemmens klang
så vel som bevægelsen vilde for en annen intet
påfallende ha; men faren blev straks forandret, gik nogen
ganger op og ned, seende på portrættet, og sa ændelig,
men ganske sagte: »Mener du, fordi hun ser ulykkelig
ut.... at mor vilde ha bedt henne bli?« »Mor vilde ikkf
6 Bjørnson: Fiskerjænten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
