Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Fiskerjænten
hun smilte til ham, intil han fallt på sine knær og tok
datterens hånd og la den i morens, som vilde han sige:
her, behold henne — hos dig skal hun evig bli! Da
smilte hun som aldrig før, — og i det smil gik hun in.
Efter dette var provsten læner; ikke at få i tale; en
ånnen blev sat til at styre hans kall, han selv gik fra
rum til rum, fra sted til sted, som søkte han noget. Han
gik stille; når han talte, var det dæmpet, — og kun ved
at gå in på hele denne tyste måte kunde datteren litt
efter litt komme i samfund med ham. Nu hjalp hun
ham at søke; hvært ord av moren blev tat frem igjæn;
hvad hun hadde villet, blev den rettesnor hvorefter de
gik videre. Datterens samliv med henne, det som han
hadde været utenfor, blev nu først levd; — fra første
stund barnet kunde huske, blev alt gjænnemgåt på nv,
hennes salmer blev sunget, hennes bønner bedt, de
prækener hun hadde holdt sig mest til, blev én for én læst,
og hennes utlægning og yttringer med tro ihukommet.
Således sat i virksomhed vilde han snart videre dit ned
hvor han hadde funnet henne, for på samme måte der
at gå efter. De rejste, og han kom sig ved helt og
holdent at opta hennes liv i sig. Selv en ny begynner, fik
han sans for alle begynnelser omkring sig, de store
nationale, de mindre politiske, — og disse gav ham tilbake
av sit eget unge liv. Hans kræfter strømmet in igjæn,
hans længsler med dem, — nu vilde han forkynne ordet,
så det forberedte for livet og ikke alene for døden!
Forinnen han atter i sin fjællbygd stængte sig in med
denne sin kjære gjærning, følte han drift til at ta et
større syn av det som var utenfor. De rejste derfor
videre ut og sat nu i store minner.
Mellem disse mennesker levde Petra.
NIENDE KAPITEL.
På det tredje år, en fredag nogen dager før jul, sat de
to piker sammen i aftenskumringen; provsten var just
kommet in med sin pipe. Dagen var tilbragt som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
