Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87 Fiskerjænten
fleste i disse to år, nemlig begynt med en spasertur og
efter frokosten en times tid spill og sang, dernæst sprog
eller ånnen undervisning, så litt syslen med i
husholdningen. Om eftermiddagen hvær for sig på sit værelse,
Signe netop idag i færd med at skrive til Ødegård, efter
hvem Petra aldrig spurte, likesom hun aldrig vilde høre
tale om fortiden. Henimot mørkningen en kjælkefart,
og nu in for at samtale eller synge eller senere læse
højt. Det var hertil provsten altid kom in. Han læste
udmærket, og hans datter ikke mindre; Petra lærte sig
begges måte, men især begges sprog. Signes uttale og
tonefall hadde en sådan vellyd for hennes øre, at det
gav gjænlyd, når hun gik alene. Petra holdt i det hele
Signe så højt at en mann vilde ha tat fjærdeparten for
stormende ælskov; hun gjorde også ofte Signe rød. Idet
provsten eller Signe hvær kvæll læste højt ("Petra var
ikke at formå dertil), hadde de gjænnemgåt den
nordiske litteraturs hoveddigtere, og efterhånden vunnet
videre ut i den store litteratur. De dramatiske værker
læstes helst. Nætop som de i kvæll skulde tænde
lamperne for at begynne, kom kjøkkenjænten in og sa, at
der var en ute som hadde en hilsen til Petra. Det viste
sig at være en sjømann fra hennes fødeby; hennes mor
hadde pålagt ham at søke henne, da han skulde på de
kanter; han var nu gåt en mils vej og måtte skynde
sig avsted igjæn. da fartøjet skulde sejle. Petra fulgte
ham på vej, hun vilde tale mere med ham; ti han var
en trofast mann som hun kjænte. Aftenen var
temmelig mørk, der var også mørkt på gården i alle vinduer
untagen i ildhuset, hvor de hadde storvask; på veien
såes intet lys, knapt nok vejen kunde sees, før månen
var istand til at vinne sig op over fjællene; men hun gik
tappert med og in i skogen, skjønt det skygget styggt
mellem granerne. En nyhed hadde især lokket henne
til at følge; sjømannen hadde nemlig fortalt henne at
Pedro Ohlsens mor var død, hvorefter han selv hadde
solgt huset og flyttet op til Gunlaug, hvor han bodde
på Petras kvist. Dette var næsten to år gammelt, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
