Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103 Fiskerjænten
Straks blev i søvne alting snehvitt, litt efter litt
tillike så liøjt; hun hadde aldrig nogensinne set så højt
og sådan lys tindren av millioner stjærner.
TIENDE KAPITEL.
Ænnu da hun vågnet, var hun deroppe; dagens
tanker, som straks strømmet til, vilde efter, men toges til
fange og bares av noget der fyllte hele luften — det var
klokkeklangen på søndagsmorgenen. Hun sprang op
og klædde sig, hun skar sig litt mat i spiskammerset,
pakket sig godt til og ilte avsted — så tørst efter Guds
ord hadde hun aldrig været! Da hun kom, hadde de
nætop begynt, og døren var stængt; det var en kold
aag, fingrene sved, da hun tok i nøkkelen for at dreje
om. Præsten stod just for alteret, hun væntet nede
ved døren, til han var færdig, og medhjælperen skulde
ta messehagelen av ham, gik da opover til den såkallte
bispestol, der stod i koret med gardiner for.
Præstefolkets rette stol var oppe på trevet; men hadde man
noget for hvis skyll man gjærne vilde sitte gjæmt og
ene, tydde man til bispestolen. Da hun nådde den og
smøg in, så hun Signe allerede sitte der i den innerste
krok. Hun gjorde et skridt ut igjæn, men nætop da
vændte provsten sig, for at gå fra alteret forbi henne
in i sakristiet; hun skyndte sig atter in i stolen og satte
sig så yderlig som muligt; Signe hadde latt sit slør falle.
Dette gjorde Petra ondt. Hun så ut over menigheten,
der sat pakket i høie træstoler, mænnene til højre,
kvin-nerne til venstre; deres ånde lå over dem i svævende
tåke, på vinduerne var tommetyk is, de tungt skårne
træbilleder, den slæpende, svære sang, de inpakkede
mennesker, — det hørte tilsammen, det var hårdt og
fjærnt; hun husket sine naturintryk fra hin eftermiddag
hun forlot Bergen; hun var også her kun en rædd
gjæn-nemrejsende.
Provsten steg på prækestolen, også han så stræng ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
