Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105 Fiskerjænten
men kun for atter at ta højden. Han kunde i grunnen
ikke tale uten i stort rum og med det uåndelige over
tanken; ti hans stemme hadde ingen vellyd, før den
skrek, hans åsyn ingen klarhed, hans tanke ingen
slående tydelighed, før den brant av ildhu. Ikke fordi
æmnet var funnet først nu; nej, så visst som smærten
hadde drat store forråd sammen i denne sjæl, hadde
også tænkningen gjort det; han var en stræng,
innesluttet arbejder. Men han var til det sædvanlige ikke
altid ordnet, han kunde ikke mynte samtalens tanker:
han måtte få enetale, han måtte i alle fall få gå stærkt
op og ned. At yppe ordskifte med ham var nær
overfall på våbenløs mann, men farligt allikevel; ti hans
overbevisning møtte straks og med sådan voldsomhed,
at han ingen tid fik til grunner; tvang man ham amda
til at gi dem, skedde ett av to: enten oversprøjtet han
motparten således at det kunde gå helt ille, eller han
tidde tvært, fordi han var rædd sig selv. Ingen kunde
lettere bringes til taushed æn denne stærke, veltalende
mann.
Petra hadde bævet, straks provsten begynte sin bøn;
ti hun følte hvor den var tat. Jo længer han kom i
teksten, des nærmere følte hun han kom henne selv;
hun krøp sammen, og hun så Signe gjøre det samme.
Men ubarmhjærtig skar den vældige i vej, løven var
ute efter bytte, hun følte sig fra alle kanter forfulgt,
avstængt og infanget, — men hvad strængt var
grepet. blev holdt mykt i forbarmelsens hånd. Det var
som blev hun — uten et dommens ord — kun lagt
infanget over i Alkjærlighedens favn. Og der bad hun,
og gråt hun. og hun hørte Signe gjøre det samme og
ælsket henne for det!
Da provsten gik ned fra sin sanheds stol for at gå
forbi til sakristiet, lå ænnu glansen over hans åsyn fra
møtet med den høje. Hans øje fallt like og forskende
på Petra, men da hun så stort op i det, gik en
mild-hedsstråle henover; han så raskt hen i kroken til
datteren, idet han gik videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
