Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Fiskerjænten
nogen eksempler? Den fromme Melanchthon skrev
engang så ivrig på et forsvar for den rene lære, at han
ikke unte sig matro. Da rykket Luther ham pennen
av hånden. »Man tjener ikke Gud alene med arbejde,«
sa han, »men også med hvile og rolighed; derfor har
Gud git det tredje bud og instiftet sabaten.« Æn
videre: Luther brukte billeder i sin tale, skjæmtsomme og
alvorlige om hinannen, og han var full av gode, ofte
lystige infall. Han oversatte også gamle, ypperlige
folkeeventyr i sit morsmål, og sa i fortalen at næst
Bibelen kjænte han næppe bedre formaninger æn disse.
Han spilte cither, som I måske vet, og sang med barn
og venner — ikke alene salmer, nej, også gamle,
muntre viser; han yndet selskapsleker, spilte skaktavl, lot
ungdommen danse hos sig; han krævde kun at det
skulde ske i tugt og ære. Dette har en gammel enfoldig
discipel av Luther, nemlig præsten Johan Mathesius,
skrevet op og fortalt sine sognebørn fra prækestolen.
Han bad det skulde bli dem til vejledning — og lad
os be om det samme!«
Provsten rejste sig: »Kjære venner, nu skal vi slutte
for idag.« Alle rejste sig. »Her er talt mange ord til
oplysning; måtte nu Gud gi nåde til denne utsæd!
Kjære venner, I bor på avsides steder; I bor højt
oppe, hvor kulden oftere skjærer kornet æn sigden. Slike
ødemarker tilfjælls burde nu atter overlates til
eventyrene og det græssende kvæg. Åndslivet gror deroppe
knapt og blir mørkladent som urterne. Fordommen
lægger sig over livet som fjællene hvorunder de avles;
den skygger det og skiller det. Herren samle, Herren
lyse! — Takk for idag, mine venner! Det blev en dag
til større klarhed også for mig.« Han tok hvær av dem
i hånden, og selv den unge mann gav sin i venlighed,
dog uten at se op.
»I tar over fjællet; — når kommer I så hjæm?«
spurte provsten, da de skulde gå. — »Å, i nat engang,«
svarte Lars; »der har samlet sig meget sne nu, og hvor
den er avblåst, ligger issvull.« — »Ja, venner, det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
