Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121 Fiskerjænten
at slippe et kor av bække,
så sangen må ham forskrække —:
at jage ham ut av luften
med idelig blomsterduften. —
Jeg giver mit digt til våren!
ELLEVTE KAPITEL.
Fra hin dag av var provsten meget lite sammen med
de øvrige; dels optok julen ham, dels blev han ikke
færdig med at utfinne om skuespillet var den kristne
tillatt eller ej; blot Petra viste sig, fallt han i staver.
Mens provsten altså sat inne på kontoret enten med
sine prækener eller en kristelig etik foran sig, sat
Ødegård hos damerne, som han idelig måtte sammenligne.
Petra funket og var aldrig sig selv lik, den der vilde
følge med, blev holdt i arbejde som over en bok. Signe
var derimot så velgjørende i sin stadige inderlighed;
hennes bevægelser var aldrig uvæntede; ti de spejlte
hennes væsen. Petras stemme hadde alle farver, skarpe
og blide, og hvær styrkegrad. Signes ejde en særegen
vellyd, men var ikke vækslende — uten for faren, som
intil mesterskap forstod at skille. Petra var hos ett ad
gangen; var hun hos mere, var det for at iagtta, slet
ikke for at hjælpe. Signe hadde øje for alt og alle,
og fordelte sig uten at man mærket det. Talte Ødegård
med Petra om Signe, hørte han en håbløs ælsker
klage; men talte han med Signe om Petra, blev ordene
meget få. Inbyrdes talte pikerne ofte sammen, og uten
tvang; men det var blot om likegyldige ting.
Han stod i stor taknemlighedsgjæll til Signe; ti det
var henne han skvllte hvad han kallte »sit nye
menneske«. Det første brev han mottok fra Signe i sin
store sorg, var som en bløt hånd over pannen. Så
varsomt hun fortalte at Petra var kommet til dem,
misfor-ståt og mishandlet, så fint hun utla at det tilfældige i
hennes komme måtte være Guds styrelse, »forat intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
