Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125 Fiskerjænten
har sine betænkeligheder, også ved det skuespill der
står på kristelig grunn, kan jeg forstå; jeg har selv
hat dem. Men inrømmer man at digteren har lov til
at skrive et drama, så har skuespilleren lov til at spille
det; ti hvad gjør digteren annet, når han skriver det,
æn spiller det — i sine tanker, med ildhu, med lyst, og
»hvo, som ser på en kvinne med lyst« o. s. v. — I
kjænner Kristi egne ord. Xår Schleiermacher siger,
dramaet må blot spilles privat og av uøvede, da siger
han, at de ævner vi har fåt av Gud, skal forsømmes,
mens meningen dog er at de skal drives op til den sturst
mulige fullkommenhed; ti derfor har vi fåt dem. Vi
spiller alle hvær dag, idet vi eftergjør andre, eller for
spøk eller alvor tar os en fremmed mening på. Denne
ævne blir hos en enkelt alle andre overvejende, og da
gad jeg dog se når man lot være at dyrke den, om det
så ikke snart vilde vise sig på ham selv, at dette
var synd. Ti den der ikke følger sit kall. blir uduelig
til annet, uredelig, vaklende — kort, et langt lettere
bytte for fristelser, æn om han fulgte kallet. Hvor
arbejdet og lysten faller sammen, utelukkes megen
fristelse. — Men, siger man, kallet i sig selv er i sig selv for
fullt av fristelse. Ja, enhvær føler det forskjelligt.
For m i g har det kall den største fristelse som
narrer en til at tro, han selv er retfærdig fordi han
bringer bud fra den retfærdige, — til at tro han selv er
troende fordi han taler til andres tro, eller yderligere
talt: for mig har præstekallet den største fristelse av
alle.« (Stor larm: Jeg nægter! Jo! Stille! Jeg
nægter! Det er sant! Stille!) Kaptejnen: »Nu har jeg
aldrig hørt at præsterne var værre æn skuespillerne!«
Latter og rop av alle: »Nej, det har han ikke sagt,«
Kaptejnen: »Jo, fanden —« — »Nå, kaptejn, nu
kommer djævelen straks!« — »Vel, mit barn, meget vel!«
Ødegård tok tråden op:
»Al den fristelse ved at røres i øjeblikket, ved at
synke ned i hørelyst, fantasilyst, ved uten arbejde at
ta dydsmønstres liv og gjøre til sit, den er sandelig
også tilstede i kirken!« (Samme forfærdelige larm.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
