Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
hvem sejersfader sit gull forlener.
Ham som det bliver, ham hærmænn hylder.
Skam den som ikke det største tjener!«
Da blusset høvdingens kinn av harme;
han sprang i sjøen og svam mot landet;
den ånnen hoppede ned mot vandet
og tok ham op i de stærke arme.
Men høvdingen så ham i øjet- in,
og straks han kjænte hans høje sinn.
»Kast våben til ham, han ingen ejer,«
ombord han ropte; »hvis du får sejer,
så kan du sige, han selv dig rakte
det sværd du svang, da du fall ham bragte.«
Og kampen rejste sig under fjællet,
hvært hugg gav sukkende døn tilbage.
Derute snøftet den vrede drage,
snart lå dens høvding på stenen fællet.
Det gav et skrik mot det isgrå fjæll,
det mylret op ifra stævn til stævn,
i sjøen sprang de, hvær mann til hævn,
og stod snart oppe på klippehæld.
Men svakt den døende hånden svang,
han bød iblant dem for siste gang:
»En mann må falle, når han er færdig:
ti stort skal sluttes en kjæmpesang.
Tag ham til høvding; ti han er værdig!«
Han mer ej kunde, hans læbe blegnet,
hans kjæmper ilede til, han segnet;
ham plass var ryddet ved Odins bord,
på hin han viste, idet han for.
Den nye høvding var ikke sen,
han steg på stenen og tok til orde:
Bjørnson: Fiskerjænten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
