Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Fiskerjænten
»Først rejses tegn over hæltens ben,
og derved minnes hvad stort han gjorde.
Men før det kvæller, vi sejl må hejse;
ej døde hæfter på livets rejse.«
Og varden bygdes og sejl för op,
snart dragen lekte på bølgens top.
Et minnedråpa klang over sjøen
til ham tilbake på dødningøen,
et velkomstkvad mot den unge för,
han stod i løftingen ved sit ror.
Men da han hjæmmet strøk tæt forbi,
hvor alle stormede ned mot stranden
med rop, med undrende syn på mannen
som styrte Øgers sjøstærke skib —
fallt kvællsol rødlig på sejl og skjold
og på den høje bak kjæmpevoll.
Han styrte skibet ret like på,
så rædd de ropte: »Han vil forgå!«
Han vændte skibet, så der stod gov,
og smilte mot dem: »Får jeg n u lov?«
Digtet sagdes bævende, højtidelig, uten spor av pral.
De stod som om der mellem dem var skutt en stråle op
av jorden med hundre fots stigning i regnbuglans. Ingen
talte, ingen rørte sig; — men kaptejnen kunde ikke
længer holde dette ut, han sprang op, pustet, løftet sig
og sa: »Ja, jeg vet ikke, hvorledes det er med eder
andre; men når jeg tages på den måte, så må jeg
fanden —« — »Kaptejn, nu bante du igjæn,« sa den lille
pike og truet med fingeren til ham; »nu kommer
djævelen på timen og tar dig!« — »Ja, det er det samme,
barnet mit, lad ham bare komme, for nu må jeg, fanden
gale, ha en fædrelandssang!« Uten nogen synderlig
ånnen inledning sat Signe en stund efter ved pianoet,
og det gladstemte selskap sang:
Jeg vil værge mit land,
jeg vil bygge mit land,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
