Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139 Fiskerjænten
Men nede i parkettet så man provstens stive, tætte
liår. Han sat rolig, han hadde fortrodd hennes sak til
en større. Ved siden av ham sat Signe, nu Signe
Ødegård. Hennes mann, hun og Petra hadde just ændt en
tre måneders utenlandsrejse; hun så lykkelig ut, hun
sat og smilte over til Ødegård; ti mellem dem sat en
gammel kone med kridhvitt hår, der stod op om
hennes brune ansigt som en krone. Hun var højere i sætet
æn alle omsittende, hun såes fra hele huset, og snart
var også alle kikkerter rettet på henne; ti man sa det
var den unge skuespillerinnes mor. Hun der bar en
manns navn, gjorde også nu et så vældigt intryk, at
hun lyste fred over datteren. Et ungt folk er fullt av
forvæntning; det ejer tro på grunnkraften i sin natur,
og synet av denne mor vakte troen.
Selv så hun ingen eller intet; hvad det var for grejer,
det hele, brød hun sig lite om; hun vilde blot være med
for at se om folk var gode nok mot hennes datter
eller ej.
Det gik in på tiden; snakket døde hen i spænning,
som litt efter litt begynte at ta alle og at gjøre dem
gode.
Et stærkt slag av pauker, trommer og horn på én
gang begynte ouverturen; »Axel og Valborg« av Adam
Oehlenschläger skulde gå, og Petra hadde selv bedt om
denne ouverture. Hun sat bak en kulisse og hørte på.
Men foran tæppet sat den lille del av hennes
lands-mænn som huset kunde rumme, i bæven for henne, som
altid for den begynnelse hvor man vænter noget
dyrebart av sit eget at komme til åbenbaring. Det var
som hvær av dem selv skulde til; i sådanne øjeblik stiger
mange bønner, også fra hjærter som ellers sjælden ber.
Ouverturen sagtnet av, fred fallt over harmonierne,
de smæltet efterhånden hen som i solskin. Ouverturen
sluttet, bange stillhed intrådte.
Så gik tæppet op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
