Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Ulejlighed, saasom hans egen travle Nojagtighed skulde
opdrages i Gutten. Naar han saa glemte Noget, blev
han ikte udstjendt og banket, som Faderen var blevet,
men han bleu klepet. Det stete ganste stille, mcd en
Venlighed, man ncrsten kunde kalde heftig, men det stete
ved hver mindste Lejlighed. Moderen talte hans blåa
og gule Pletter huer Kveld, hun klcrdte ham as, og
kyssede paa dem, men hun gjorde ingen Modstand;
thi hun blev selu klepet. For hver Rift paa hans
Klcrder, der var Faderens omsyede Hamburgere, for
hver Plet i Skolebogerne stod hun i Skyld. Det
bed derfor altid: „ikke det, Pedro! vogt dig, Pedro!
hust, Pedro!" han var rcrd Faderen og blev kjed
Moderen. Blandt Kammeraterne dojede han ikke Ondt,
da han strax grcrd og bad for sine Klcrder; men han
blev kaldt Vissenpind og ilke videre vyrdt. Han lignede
en sng, fjerlos Andunge, som allesteder hinkede efter
Flokken og sprang langt afsides med den litle Bid, han
kunde stjcrle sig til; Ingen delte med ham, derfor
delte han heller ikke med Nogen.
Men snart opdagede han, det var anderledes blandt
Byens simple Born; thi de gav sig Taalmod med ham,
fordi han var finere end de selv. En hoj, kraftig Jente,
som herstede over hele Flokken, tog sig af ham. Hun
kunde ikte blive mcrt af at se paa hende, hun havde
ravnsort Håar, som stod i een Krull, det var aldrig
kcrmmet anderledes end med Fingrene; hun havde stcrrkt
blåa Vjne, kort Pande, det hele Ansigt samlede sig i
Eet og ftsj lige paa. Hun var altid i Heftighed eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
