Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
hun havde tantt at vuere i Byen i lo Dage, hun blev
ito Maaneder. I disse to Maaneder voxede han
mere end i al sin svrige Ungdom; han loftedes saa
vidt op as Drom og Dos, at han lagde Planer; han
vilde bort, han vilde lcrre at spille! Men som han atter
en Dag yttrede dette, blev hun bleg og sagde: „ja,
men saa maa vi gifte os fsrst". Han saa paa
hende, hun saa vist igjen, de blev begge ildrode, og
saa sagde han: „Hvad vilde Folk sige til det?"
Gunlaug havde ikte tcenkt over, at han kunde ville
Andet end det, hun vilde, fordi hun aldrig kunde ville
Andet end det han vilde. Men nu saa hun det lige ind i
Sjelen paa ham, at han aldrig en Stund havde tcenkt
paa at dele Andet med hende end det, hun gav. Hun
opdagede i et Minut, at saadan havde det vcrret hele
deres Liv. Hun havde begyndt i Medlidenhed og stuttet
i Kjerlighed til det, som hun selv havde vcrret god imod.
Havde hun nu havt Sindighed, blot en liden Stund; thi
han saa hendes opluende Harme, blev rcrd og raabte:
„jeg vil!" hun Horte det; men Harmen over egen
Dumhed og hans Uselhed, over egen Stam og hans
Fejghed kogte i saadan glodende Hast op mod Svreng
ningens Stund, at aldrig er en Kjerlighed, be
gyndt i Barndom og Aftensol, vugget as Bslger og
Maanestin, ledsaget af Flojte og sagte Sang, endt be
droveligere; thi hnn greb ham med begge sine Hcender,
loftede ham og ret af Hjertets Fylde rnndjnlede ham,
roede derpaa tilbagc til Byen og gik over Fjeldene
med det Samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
