Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
hun aabent kunde giue Moderen, årlige Penge, sau
folte hun dette som Frigjorelse for Breden og overgav
sig til den stcrrkeste Glede. Hun tog hans Haand
med begge sine, hun takkede, hun 10, hun hoppede paa
Pletten, der hun stod, Henrykkelsen straalede gjcnnem
Taarerne, mens hun sau paa ham, saadan som en
Hund ser paa sin Herre, nåar den stal faa folge ham
ud. Han kjendte hende ikte igjen; hun, som ellers sad
borte i det, han sagde, tog Magten fra ham; for forste
Gang folte han en sterk, uild Natur oplade sig, for
fsrste Gang sendte Livets Kilde sin rode Strom uo
over ham, og han veg purpurhed tilbage. Men hun
for paa Doren og opad Bakkerne foråt tåge Vejen
bag Byen hjem. Der lagde hun Pengene paa Bagste
hcllen foran Moderen og faldt hende selv om Halsen.
„Hvem har giuet dig Penge?" sagde Moderen og var
allerede vred. „Det har Ødegaard, Mor, han er det
storste Menneste paa Jorden!" „Hvad stal jeg med
dem?" „Det ved jeg ilke, Gud, Mor, dersom
du vidste —" hun kastede sig atter om Halsen paa
hende, hun kunde nu sige, og hun vilde nu sige hende
alt. Men Moderen frigjorde sig med Utaalmod: „Vil
du have mig til at tåge Fattighjelp? Bring ham
Pengene strax tilbage. Har du indbildt ham, at jeg
trenger, har du lojet!" „Men Mor?" „Bring
ham paa Stedet Pengene, siger jeg, eller jeg gaar selv
til ham med dem og kaster dem i ham, ham, som
har tåget mit Barn fra mig!" Mooecens Mund
dirrede efter de sidste Ord, Petra veg tilbage, mere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
