Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
her er den hvideste
Blomst til den Blideste,
her er den fuldeste
Knop til den Hnldeste,
her er et eneste
Blad til den Reneste.
Tag imod Kransen, den er til dig,
tag imod Kransen, tcenk lidt paa mig!
Da hun om Morgenen flog Vjneue op, havde
hun varet i en af Sol paa alle Kanter gjenncm
stinnet Skog, hoor alle Tråer var det, man kalder
Guldregn, og hang med lange, lyse Duste, som nasten
rsrte ved hende, nåar hun strog igjennem. Strax
hustede hun Kjeden, greb den og hang den over sit
Linned. Saa lagde hun et sort Torkwde over Lin
nedet og Kjeden derover; thi den tog sig bedre ud paa
Sort. Bestandig siddende i sin Seng spcjlede hun sig
i et lidet Haandspejl: skulde hun uirkelig vcrre saa
smuk? Hun stod op for at flide sit Håar og saa atter
spejle sig, men kom ihu Moderen, som endnu Intet
vidste, hvorfor hun styndte sig; hun maatte jo ned og
fortolle. Netop som hun var fcrrdig og skulde hamge
Kjeden om Halsen, faldt det hende ind, hvad Moderen
vilde sige, hvad alle Mennester vilde sige, og hvad hun
skulde svare, nåar de spurte, hvorfor hun dar denne
kostbare Kjede. Da Sporsmaalet var meget rime
ligt, kom det tungere og tungere igjen, indtil
hun ledte frem en liden LEste, lagde Kjeden i den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
