Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
overstraalende, hun flog sine Vjne op og stod atter
i tykt Morke.
Stille gjennem den lille Bys ode Gade, forbi de
stcrngte, afbladede Haver, forbi de lukkede og stukkede
Huse drog hun sig langsomt ester ham, som stcrbte lu
dende frem i de store Stsuler og i Kappen uden Hoved.
De kom ud i Alleen, hvor de atter traadte i vissent Lov
og saa de spsgelseagtig opstrakte og udgribende Grene,
der tog ester dem. De krcwlede ned over Berget bag
det gule Nost, hvor Baaden laa, den han gav sig ifcrrd
med at ose; han roede hende udover ved Landet, der
nu var sammendraget i een sort Hob, hvorpaa Him
len havde lagt sig tungt ned. Alt var udstettet, Marker,
Huse, Skog, Fjeld, hun saa Intet mere as det, hun
fru sin Barndom til igaar hver Dag havde set; det
havde lukket sig inde, ligesom Byen, ligefom Men
nestene, i den Nat, hun blev udstodt, og hun fik intet
Farvel.
Pan Skibet, som laa for Anker lige under Land ven
tende Morgenbrisen, gik en Mand op og ned; strax, han
fik se dem nnder Laaringen, firede han Trappen, bjalp
dem ombord og varstuede Kaptejnen, som ogsaa strax
kom op paa DaMet. Hun kjendte dem, og de hende, men
uden Sporsmaal, uden Medlidenhed, blot som sed
vanlig Sag blev Alt sagt hende, som hun nu skulde
vide, nemlig hvor hun skulde ligge, og hvad hun skulde
gjore, nåar hun onstede Noget eller fslte sig syg. Det
Sidste gjorde hun ncrsten i det Samme, hun kom ned,
hvorfor hun ogsaa, strax hun var omklwdt, gik op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
