Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Samme Eftermiddag henimod Kvelden rejste hun fra
Bergen ind igjennem Landet. Hnn vidste ilke selv hvorhen,
men hun vilde did, hvor hun ikke var kjendt. Hun fad i
en Kariol med sin Kiste spcendt bagpaa og en Skydsgut
oppe paa den; det ssregnede, hun sad sammenkrobet un
der en stor Regnhat og saa bange opunder mod Fjeldet,
derpaa ned igjen mod Styrtningen ved hendes Side. Sko
gen foran var en rugende Taagemasse, hvori det spsgte; i
nceste stulde hun derind, men Taagen veg bestandig,
efter hvert som hun drog imod den. Et mcegtigt Dron,
der altid blev stcerkere, sgede Folelsen as, at hun fcrrdedes
i en hemmelighedsfuld Kreds, hvor Alt havde sin egen
Tydning og dunkle Sammenhcrng, og hvor Mennesket
blot var en rcrd Gjennemrejsende, der maatte se, om
han kunde komme uidere. Drsnet kom fra ftere Fosse,
der i Regnuejret var voxet op til Kjcrmper og nu ka
stede sig stsdvis fra Fremspring til Fremspring med
uhyre Bulder. Der Vejen stulde frem, var smale
Vroer over; hun saa det koge nedenunder i Hulnin
gerne. Snart gik det i Krumning og Slyngning ned
over; hist og her laa en enkelt opdyrket Flekke, nogle
tsrvtcekte Huse stod sammen; saa atter opad mod Sko
gen og Duren. Hun var vaad, og hun frss, men
hun vilde videre, saalcrnge det var Dag, videre ogsaa
den ncrste Dag, altid dybere ind, til hun fandt et
Sted, hun turde tro sig til. Dertil vilde han selv
hjcrlpe hende, han, den Almcrgtige, som nu styrede
gjennem Msrket og Uveret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
