Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Hierte Henrich!
Synes dig ikte, at du og jeg ere de klogeste udi den
hele OomokHis? Der gisres os stor Fortred, men
det vil ikle sige; jeg dig til at gaa paa
med mig i Morgen Aften; thi jeg har
endnu aldrig vceret der, og jeg lcenges efter nogen
rigtige Galstaber; her udi Huset er det saa stille og
traurigt.
Du est en stor Skielm, Henrich, hvor fcrrdes
du? for her sidder din
Pernille.
Endelig med store Bogstaver, tydelig og flere Gange
op igjen, fslgende Vers, hun maatte have fnndet et
steds og nn vilde lcrre udenad:
Ak, det Store hen mig brager,
i mit Bryst det truer, jager.
Hoje Tanter hsjt at male,
Krcefter for med Kraft at tale,
af de dnlgte Kilder sse,
Loke binde, Balder lose,
dertil hjcelft i Mistundhed,
du, som lagde Trangen ned
Der stod ogsaa meget An det, men Provsten lcrste ikle
mere.
Altsaa var det foråt blive Skuespillerinde, hun var
kommet i hans Hus og havde tåget Undervisning af
hans Datter. Det var for dette hemmelige Maal, hun
hver Kveld saa begjerlig Horte dem lcese hojt og selv
siden lcrrte udenad. Hun havde den hele Tid narret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
