Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
sommere, klogere end vi, ja, han glider ind i detHemme
lighedsfulde. Men snart samler Sjelen sig i Harm;
Wrligheden faar Magt af Krcefter, der ikte er hemme
lige, skjemt de er usynlige; man kjender Styrke til i eet
Slag at knuse hundrede puslende Paafund; man for
agter, hvad man for fslte sig ydmyget af.
Inde i Dagligstuen havde Petra sat sig til Kla
veret, og nu Horte de hende synge:
Dagen er oppe, Glceden tcendt,
Mismodets Skyborg stormet og brcendt,
over de glodende Fjelde
Lyskongens Hcersiarer tjelde.
„Oppe, oppe!" Fugl i Lund,
„Oppe, oppe!" Varnemund,
oppe mit Haab i Solen.
Saa jagedes Klaveret op i Storm, -og ud af den bru
sede fslgende Sang:
Tak for dit Raad,
men jeg lcegger min Baad
ind i Brcendingens Brus
til det friskende Sus.
Om end Rejsen stal blive den sidste, jeg gjor,
jeg maa prove, hvad ikke jeg provede fvr.
Ej blot til Lyst
jeg forlader din Kyst, -
jeg maa Storsjoen naa,
jeg maa Havstyrten saa,
jeg maa Kjolen se, nåar det krcengende skjcer’,
jeg maa friste, hvorlangt og hvorlcenge det boer’!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
