Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TienHe Kapitel.
Endnu da hun vaagnede, var hun deroppe; Da
gens Tanker, som strår strommede til, vilde ester, men
toges tilfange og bares as Noget, der fyldte hele Luften,
det var Klokkeklangen paa Sondagsmorgen. Hun
sprang op og klcedte sig, hun star sig lidt Mad i
Spisekammeret, pakkede sig godt til og ilede afsted, saa
torst ester Guds Ord havde hun aldrig uceret! Da
hun kom, havde de netop begyndt, og Doren var
stcrngt; det var en kold Dag, Fingrene sued, da
hun tog i Noglen foråt dreje om. Prcesten stod just
for Alteret, hun ventede nede ved Doren, til han var
fcrrdig, og Medhjcrlperen skulde tåge Messehagelen as
ham, gil da opover til den saakaldte Bisvestol, der
stod i Koret med Gardiner for. Prcrstefolkets rette
Stol var oppe paa Trevet; men havde man Noget,
for hvis Skyld man gjerne vilde sidde gjemt og ene,
tyede man til Vispestolen. Da hun naaede den og
smog md, saa hun Signe allerede at sidde der i
den inderste Krog. Hun gjorde et Skridt nd igjen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
