Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
den streg, hans Aasyn ingen Klarhed, hans Tante ingen
stauende Tydelighed, for den brandt af Ildhu. Ikte
fordi Emnet var sundet fsrst nu; nej, saavist som
Smerten havde draget store Forraad sammen i denne
Sjel, havde ogsaa Tenkningen gjort det; han var en
streng, indesluttet Arbejder. Men han var til det Sed
vanlige Me altid ordnet, han kunde ikke mynte Sam
talens Tanker; han maatte faa Enetale, han maatte i
alle Fald faa gaa sterkt op og ned. At yppe Ord
skifte med ham var ner Overfald paa vaabenlss
Mand, men farligt alligevel; thi hans Overbevisning
modle strax og med saadan Voldsomhed, at han ingen
Tid sik til Grunde; tvang man ham endda til at give
dem, siete Et as To: enten oversprojtede han Mod
parten saaledes, at det kunde gaa helt ilde, eller han
taug tvert, fordi han var rcrd sig selv. Ingen kunde
lettere bringes til Taushed end denne sterke, veltalende
Mand.
Petra havde bcrvet, Provsten begyndte sin
Bon; thi huu solte, hvor den var tåget. Io lcrngere
han kom i Texten, des nermere solte hun ham at
komme sig selv, hun krob sammen, og hun saa Signe
gjore det Samme. Men übarmhjertig star den Vel
dige ivej, Loven var ude ester Bytte, hun solte sig
fra alle Kanter forfulgt, afstengt og indfanget, men
hvad strengt var grebet, blev holdt mygt i Forbarmel
sens Haand. Det var, som blev hun uden et
Dommens Ord kun lagt indfanget over i Alkjerlig
hedens Favn. Og der bad hun, og grcrd hun, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
