Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Provsten vlev blodrod i Ansigtet, og der blev me
get stilt. Da fatte den Vuggende i med hsj Rost:
„O Herre, min Gud, jeg finde tan,
det volder Angst og Kvide
hos Fattig og Rig, hos Kvind’ og Mand
sit Kors taalmodig at lide.
Thi Kjod og Blod er strsbelig’
Det kunne vi Alle vide. - "
Og derncrst Lars med blid Stemme: „Saa du
siger, at Spil og Sang og Dans er rigtig, du; naa!
- Saa det er rigtigt at vcekke Satan gjennem
Sanserne; naa! Saa det siger vor Prcrst; ja,
saa ved vi det da! Nej, saa han siger, at alt
Sligt, som ster i Lediggang og Sanselighed, er til Fri
gjsrelse og HMp, ... at det, som er til Fristelse, er
rigtigt! —" Men nu styndte Megaard sig; thi han
saa paa Provsten, at dette tog galt paavej: „Sig mig,
min gode Mand, hvad det er, som ikke er til Fri
stelse?"
Alle saa mod ham, fra hvem disse sikkert afkliv
pede Ord kom. Sporsmaalet var i sig selv saa uven
tet, at Lars vidste i en Haandevending ikke, hvad han
skulde svare; heller ikke de Andre. Da lsd det som op
as en Brend eller ud as en Kjelder: „Det er Ar
bejde." Rosten kom fra de mange Tortlcrder, det
var Randi, som for forste Gang lagde sit Ord ind.
Et Sejrssmil drog op over Lars’s korte Underansigt,
den lyse Kone saa i Tro til hende, selv den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
