Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Forhold til dem, og derpaa kommer det dog an
kristelig tåget."
En Mcrugde meldte sig foråt tale, de begyndte
ogsaa Allesammen paa een Gang, men
»r tror vislit, var
lsd inde fra Pianoet, og de strommede ind; thi det
var Signe, som fang, og Signes svenske Folke
viser og den Maade, hvorpaa hun sang dem, var
noget af det Dejligste, de vidste om. Den ene Vise fulgte
nu den anden, og da nu disse Verdens forste Folke
viser, trofaste Bud fra et stort Folks Sjel, havde
indviet, saa de stod i Forventning, rejste Ødegaard sig
og bad Petra at sige et Digt frem. Hun maatte
vcere vidende om det; thi hun var ildrod. Men hun
traadte strax frem, stjont hun skalv, saa hun maatte
holde sig fast ved en Stoleryg, blev faa ligbleg og
begyndte:
Han sik ej Lov til at loegge ud,
hans Far var gammel, hans Mor var fvag,
og Bruget vorede Dag for Dag:
„Hvad vil han ogsaa paa Vikingfoerden?
Her har han Alt, som kan snstes i Verden."
Men Gutten lcengtes, nåar Skyen jog;
da saa han, Kjcemper til Slaget drog.
Og Gutten lcengtes, nåar Solen sien;
da saa han, Kongen i Hallen tren.
Han stod, han glemte at gjsre Gagn,
han stod og tcenkte paa gamle Sagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
