Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Det var en Morgen, afsted han drev
mod ytterste B, mod det aabne Hav
at se paa Legen om Skjcer og Rev,
og hore det Dsn, som Kampen gav.
Det var en Dag i den fsrste Våar,
da Stormens Rost over Landet gaar:
du maa ikke lcengere islagt sove!
Da saa han Syn, som gav Lyst at vove.
Der laa et Langsiib i staalgraa Vig,
det hvilte ud ester Stormens Krig.
Dets Sejl var bundet, det selv fortsjet,
men syntes derved ej vel fornsjet;
thi Sejlet rytted, og Masten rysted,
og Skibet huggede Skum med Brystet.
Ombord man tog sig en liden Pust;
man sov, hvad heller holdt Maaltid just.
Da Horte ned de fra Klippen raabe,
det syntes Ord as en topmaalt Taabe
„Tsr Ingen ride saa hoj en Baare,
saa giv mig Roret; mig lcenges saarei"
Nogle saa op imod Fjeldets Hang,
Andre vendte sig ej engang;
Ingen sig lod sin Madro rane.
Da faldt en Eten og blev to Mands B^e
Op sprang Alle fra Dcek og Tilje,
kastede Madkar og greb til Vaabcn;
opad Pilene sang, men aaben
12’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
