Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
I den hede Zone paa begge Sider af Ækvator er Dag og Nat næsten
altid lige lange til alle Tider af Aaret, og vi ved, at jo længere vi fjer
ner os fra Ækvator og nærmer os Polerne, jo længere blir Dagen om
Sommeren og Natten om Vinteren.
Ved Nord- og Sydpolen er Dag og Nat afvekslende V2
Aar.
Selv i de nordligste Dele af vort Land gaar Solen om Sommeren
ikke ned i mange Uger, mens den igjen om Vinteren i ligesaa lang Tid
ikke viser sit smilende Ansigt for de Mennesker, som bor deroppe.
Omkring Ekliptikken — i en Strækning paa omtrent 20 Grader paa
hver Side — ligger Zodiakus, Dyrekredsen, med sine 12 Stjernebilleder,
hvoraf de fleste har faat Navn efter levende Væsener.
Vi vil mærke os Billedernes Navne i den Orden, de følger efter
hinanden fra Vest mod Øst: Vædderen, Tyren, Tvil lin ger ne,
Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten,
Stenbukken, Vandmanden og Fiskene.
I Dyrekredsen findes altid Sol, Maane og de gamle Planeter, samt
de fleste af de nye. Paa Kartet kan vi let finde Dyrekredsens Billeder,
men det er morsommere at følge dem over Himlen, idet Aaret gaar sin
Gang. 20de Marts gaar Solen ind i Vædderens Tegn, ved Hjø-stjævn
djø-gn 22de September gaar Solen ind i Vægtens Tegn, ved Sommer
solhverv gaar den ind i Krebsens, ved Vintersolhverv gaar den ind i
Stenbukkens Tegn.
At Solen gaar ind i dette eller hint Tegn, vil ikke sige det samme,
som at Solen gaar ind i Stjernebilledet af dette Navn.
I gamle Dage delte man Ekliptikken og hele Dyrekredsen i 12 Him
meltegn, der fik de samme Navne som Dyrekredsens 12 Stjernebilleder.
Disse Himeltegn falder ikke nu sammen med Stjernebillederne, som
vistnok paa det nærmeste var Tilfældet dengang, men ligger omtrent et
Billede til Ixøiere.
Tegnet Vædderen falder saaledes sammen med Billedet Fiske ne,
Tegnet Tyren med Billedet Vædderen o. s. v.
Solen træder altsaa 20de Marts ind i Vædderens Tegn og først
fire Uger senere ind i Vædderens Stjernebillede.
Hvert Tegn. er 30 Gr. og regnes fra Foraarspunktet, ogsaa kaldet
Vædderpunktet.
Stjernebilledernes Grænser er mere übestemte, idet nogle af Bille
derne indtager en større Strækning, andre en mindre.
At Himmeltegnene ligesom seiler efter sit Stjernebillede har ogsaa
en anden og væsentligere Grund : Vædderpunktet rykker nemlig stadig
lidt mod Vest (50 Sekunder aarlig), og denne Forrykkelse er i den Tid,
der er hengaaet, siden disse Betegnelser indførtes for over 2000 Aar
siden, føben op til 30 Gr., som er et helt Tegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
