Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Naar Solen ved Midsommertid kommer fra Tyren ind i Krebsens
Tegn i Tvill in gerne, ved vi, at den nu troner paa sit hjoieste, som
ogsaa foranstaaende Figur viser.
Vi ser nu Solen i dens hjøieste og laveste Stilling og forstaar Eklip
tikkens Hældning.
Vil man i en Fart lære Stjernehimlen at kjende, bjør man skaffe sig
et godt Stjernekart; i Boghandelen faaes nu et lidet rundt Kart, der gi
ver Besked om, hvorledes Stjernerne skrider frem og forandrer Stilling
fra Dag til Dag, fra Maaned til Maaned, saa at vi har en helt forskjellig
Stjernehimmel Høst og Vaar. Naar man efter et eller andet Kart kjen
der Billedernes og de største Stjerners Navne, tror jeg, at man en klar
Kvæld let finder sig tilrette med de mindre, ofte mærkeligste Stjerner,
naar vi siger, at tilvenstre eller tilhøire for den og den Stjerne ligger en
dobbelt eller foranderlig Stjerne af en vis Størrelse, ofte stor nok til, at
den kan ses med blotte Øine eller i en mindre Kikkert, — eller om vi
siger: over, under eller ved f Ex. Kapella i Kusken ligger en Mængde
Taager og Grupper.
Jeg tror, vi hjælper os langt med denne Angivelsesmaade, men det
er intet Maal for Astronomerne, som maa ha alting nmagtigt paa en
Prik.
For at betegne en Stjernes Plads paa Himlen, angiver Astronomerne
enten dens Polafstand eller Deklination og Rektascension.
Hele Himlen er inddelt ved Hjælp af Cirkler. Himlens Poler er de
Punkter paa Himmelkuglen, som ikke flytter sig under dens daglige Om
dreining, og mod disse Punkter peger Jordaksen. Vi kjender Himlens
Nordpol iVa Gr. fra Polarstjernen. Himlens Ækvator er en tænkt Linje,
der skjærer Himmelkuglen i to lige Dele, — ligger altsaa lige langt fra
begge Poler, akkurat som Jordens Ækvator.
Alle Cirkler uanseet sin Størrelse er 360 Gr.
Himlens Ækvator er. 360 Gr., en Cirkel Hiramelkuglen rundt fra
Nordpolen til Nordpolen igjen, — som et Kast om et Garnnøste — er
360 Gr. (en saadan Cirkel er en Meridian).
Fra Nordpolen til Ækvator, der er en Fjerdepart af Cirklen, er alt
saa 90 Gr., fra Ækvator til Sydpolen er 90 Gr., fra Nordpolen til Syd
polen er 180 Gr. o. s. v.
Deklinationsaksen har en Cirkel inddelt i 360 Gr., efter den bestem
mes en Stjernes Pol- eller Ækvatorafstand (Deklination).
Timeaksen har en Cirkel, der angiver Døgnets 24 Timer; efter den
bestemmes Rektascensionen.
Den Afstand, som kaldes Rekt., regnes fra Vædderpunktet mod Øst
Ækvator rundt — Solen eller en Stjernes Afstand fra Vædderpunktet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
