Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
høre at være jævn. Da den omtalte Regelmæssighed i Bovægelsen imid
lertid Aar for Aar forbliver uforandret, saa maa ogsaa Jorden bibeholde
sin Stilling i Himmelkuglens Centrum.
Her er altsaa de Ptolomæiske Grundsætninger, og det er aldeles
mærkværdigt, hvor meget rigtigt og sandt der findes mellem det feilagtige
og falske, som vi snart ser, naar vi kjender det nu brugelige, — »det
Copernikanske System «, forbedret ved de Kepplerske Bevægelseslove og
ved den Newtonske Tiltrækningskraft.
Ptolomæus satte altsaa Jorden i Himmelkuglens Centrum, om
denne bevægede sig Vandrestjernerne i følgende Orden; Maanen,
Merkur, Venus, Solen, Mars, Jupiter, Saturn. Banerne anto
ges cirkelformige, Bevægelserne jævne.
Ptolomæus’ Beviser for Jordens Kugleform er aldeles rigtige, vi
har dem blandt andre i vore Skolebø-ger den Dag i Dag.
Denne mærkelige Mand har udrettet meget mere. Blandt andet ud
gav han Hipparchs Stjernekatalog og udarbeidede Tabeller over Him
mellegemernes Bevægelse.
Han opdagede en Uregelmæssighed ved Maanens Bevægelse, bestemte
efter Hipparchs Anvisning Steders Beliggenhed paa Jorden ved deres
Længde og Bredde og lagde den første Grund til Theorien om Projec
tioner for geografiske Kart. Ptolomæus betegner nemlig Haldepunktet
af Oldtidens geografiske Viden, og hans Kart anvendt.es endnu i det 15de
Aarhundrede. Til Brug for sine astronomiske Beregninger gjorde han
nye mathematiske Undersø-gelser, og en vigtig geometrisk Sætning er
bekjendt under hans Navn.
Han gav sig ogsaa af med Optik og opdagede Lysets Brydning ved
dets Overgang fra et Medium til et andet. Selv Musikens Theorier stu
derte han.
Hans vigtigste Arbeide er imidlertid Almagest, hvor hans Verdens
system er fremstillet, dernæst følger hans Geografi, 5 Bind, der i 1832
—44 blev kritisk bearbeidet afWilleberg og Grashof.
Denne Mand er det altsaa, som har inddelt Stjernerne i Klasser efter
deres Klarhed og Glans, inddelt dem i 6 Størrelseklasser, og om disse,
for det blotte Øie synlige Stjerner, er det vi især skal høre gjennem
denne Bog.
De fleste klare Stjerner har arabiske Navne, nogle faa har græske
eller romerske Navne.
Astronomerne bruger mest at betegne de enkelte Stjerner med det
græske Alfabets Bogstaver, de snakker saaledes om Alfa, Beta, Gamma,
Delta —a,p,y, § — i dette eller hint Stjernebillede. Et Bogstav er
altid føiet til Navnet, selv for de største, smukkeste Stjerner. (Staar vi
fast ved disse Betegnelser, benyttes det græske Alfabet paa første Blad).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
