Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
vilde grunde; i 1888 fik han Ansættelse ved dette, men udnævntes i
1892 til Professor i Astronomi ved Chikago Universitet, hvis Obser
vatorium er skjænket af Yerkes og er udrustet med Nutidens største
Kikkert (Objektivet er 1 Mtr. i Diameter). Dette Observatorium bestyrer
han og her kan vi finde ham.
Burnhams astronomiske Arbeider omfatter altsaa fornemlig Obser
vation og Beregning af Dobbeltstjerner ; han har i Aarene 1873 til 94
offentliggjort 19 Dobbeltstjernekataloger, indeholdende 1,274 nye Dob
beltstjerner og blandt disse 197 for det blotte Øie synlige Stjerner, hvis
Ledsager er yderst svag og staar Hovedstjernen meget nær.
For dette Arbeide fik Burnham 1894 det engelske astronomiske
Selskabs -Guldmedaille.
Sine Observationer og Beregninger har han publiceret i Fagskrifter,
sine Arbeider paa Lick i «Publications of the Lick Observatory«
(1894).
De her nævnte og andre Astronomer mener, at en stor Del af Dob
beltstjernerne er fysisk forbundne, det vil sige, at de hører sammen i et
System — hører sammen som Solen og Planeterne — og at den ene
gaar rundt den anden, som Jorden om Solen og har et fælles Tyngde
punkt. Der gives ogsaa tredobbelte Stjerner og Grupper paa 4, 5 og 6,
ja flere Stjerner.
En stor Del af Dobbeltstjernerne kaldes optiske. Disse Stjerner har
ikke det mihdste med hverandre at gjøre, hverken omkredser de hinan
den eller gaar sammen om et fælles Tyngdepunkt; de synes bare at
staa saa nær, fordi de staar i samme Retning for vort Øie.
Den korteste Omløbstid for en Dobbeltstjerne er 25 Aar, den længste
Tid regnes til 1000 Aar. Deraf kan vi forståa, at Afstandene ogsaa her
er übegribelige for os, — i de fleste Tilfælde staar jo disse Stjerner,
selv i vore bedste Kikkerter, bare et Haarsbred fra hinanden.
Det er rimeligt, at Dobbeltstjernerne omsværmes af en hel Skare
Planeter og Maaner, — mørke Kloder, som vi aldrig vil faa se.
Det maa være noksaa underligt paa disse Kloder, som har to Sole,
der sender sine tro Ledsagere deres forskjelligfarvede Lys.
Der gives nemlig rødlige, grønlige, gullige, blaalige Sole, — vi siger
ikke r.ø-de, grønne, gule, blaa, for da kan man let tænke paa høi
røde, mosegrønne, safrangule og marineblaa, og saa stærkt farvede Stjerner
gives der ikke. Forresten skal der gives 30 noksaa røde Stjerner, der
ikke er synlige for blotte Ørne.
Har Beboerne af hine Verdener aldrig Nat?
Eller er den blegrødfarvede Sol Dagen, som sender et smukt
Rosenskjær over Himmel og Hav, over Indsjøer, Bjerge og Dale, over
Engene med sit Blomsterflor og over gyldne Frugter paa Træer og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
