Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Zeus (Romernes Jupiter) er Grækernes Hovedgud og forener om
trent i en Person vor Odin og Thor. Han er S#n af Kronos og
Rhea. Hans Moder redder ham som liden fra at blive slugt af Kronos,
ligesom sine smaa S^skende, og sætter ham ud i en Grotte ved Ida
bjerget (Kreta), hvor han blir opfostret med Gjeden A mal the as Melk.
Da han blir voksen, styrter han sin Far, beseirer Titanerne og deler Mag
ten med sine Brødre, saaledes at han selv tog Himlen, Poseidon fik
Havet og Hades (Pluton) fik Underverdenen, —sammen eier de Jorden
og Oly mp en. Han regnes altid for den øverste Gud, men de øvrige Gu
der — hans S^skende og Bjørn —bo med ham paa Olympos. Han
er gift med sin Syster Here, der er rasende skinsyg paa ham paa Grund
af hans mange Elskovseventyr.
Han har en Mængde B^rn : med Here Ares, Hephæstos og
He be, med sine Medhustruer en hel Verden af Sønner og D^tre. Vi
skal nævne nogle faa : Chariterne med Eurynome, Muserne med
Mnemosyne, Apollon og Artemis med Leto, Afrodite med
Dione, Bacchus med Semele. Af hans Hoved fremsprang Athene,
som en klog og fager Jomfru, efterat han har slugt hendes unge Mor,
der hedder Metis. Der er ham nemlig spaaet, at Metis skal føde ham
en Sx?n, som skal ham, og for at forebygge dette, sluger han
ligesaagodt hele Metis.
Ogsaa her paa Jorden har vandret flere Helteskikkelser, der var
Zeus’ Sø-nner, vi husker Herkules, Kastor, Pollux og Perseus;
disse og flere af hans .øvrige Bø-rn vil vi finde igjen paa Himlen som
Stjernebilleder, hvor han selv, eller den skinsyge Here, har place
ret dem.
Som Odin styrer Zeus Menneskenes Skjæbne, han beskytter det
ordnede Samfundsliv, hævder Edens Hellighed, Lovene og Kongemagten;
Folkets Forsamlinger staar ogsaa under hans Beskyttelse ligesom Familie
livet, Hjemmet og dets Gjæster. Som vor Thor er han Gud for Lyn
og Torden og han sorger for Aarstidernes Afveksling.
Denne mægtige Zeus var det altsaa, som forvandlede sig til vor
Tyr, da han engang vikle røve en ny Hustru — til den Tyr, der nu
staar som Dyrekredsens andet Billede.
Paa Himlen ser vi kun Tyr ens Hode og Nakke, som indeholder
en Mængde Stjerner; den største og smukkeste hedder Alde bar an,
«Tyrens røde Øie«, der er en af de stærkest farvede af de synlige
røde Stjerner.
Aldebaran er af iste Str. og har en liden lyssvag Ledsager af
io— ute Str. i Afstand 109".
Bur n ham har opdaget nok en liden Ledsager, der forresten ogsaa
er dobbelt og er af ute og 13.5 Str. i Afstand 1.8".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
