Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Taageflækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
og -har ikke været at se mere. Stjernen af ute Str. har beholdt sit Lys
uforandret.
(Jean Chacornac, fransk Astronom, f. 1823, d. 1873. Opdager
af mange Smaaplaneter og flere variable Stjerner, men er særlig bekjendt
for sine Kart over Stjerner i og omkring Ekliptikken).
iggf) er en stor Stjernehob i Tyren, den er 15’ i Gjennemsnit;
Stjernerne er ikke meget talrige, men er af ens Størrelse og staar jævnt
fordelt udover. Opdaget af Herschel 7de Decbr. 1785.
1514 er en Taagestjerne i Tyren. " En Stjerne af Bde Str. er om
given af en svag Taage 3’ i Gjennemsnit.
Et Par mindre Taager findes i Plejadegruppen, saaledes fandt Tem
pel i 1859 en pæreformet Taage ved Mer ope, og ved Maja fandt
Brødrene Henry 1885 en mindre Taageflæk. Forresten skal hele denne
Gruppe være indhyllet i en let Taage, som er noksaa vanskelig at se
paa Grund af Lyset fra de mange Stjerner. Taagen er betegnet 1435.
Vi vil ikke opholde os længere ved Taager og Stjerner, som vi
rimeligvis aldrig vil faa se, men kun dvæle ved de store, som vi
kan se med blotte Øine, og ved de Dobbeltstjerner, Taager og Grupper,
som vi kan se i vor gode Kikkert.
Dermed siger vi Farvel til Tyren med sine Hy a der og sin smukke
Sy vstjer ne.
Paa Veien til de nærmeste Naboer, til de skjenne Tvillinger,
maa det være os tilladt at snakke lidt om det mærkelige, vi har set.
Med Tanken paa Mer ope og Maja vil vi passiare om
Taageflækker,
der rimeligvis er de fjerneste af alle Himmellegemer. Først vil vi holde
os til Professor Geelmuyden og Mohns Astronomi: «Taagepletterne
er en særegen Klasse af Himmellegemer, der befinder sig langt udenfor
vort Solsystem, ligesom Fixstjernerne, men som i Udseende og for en
stor Del ogsaa i fysisk Beskaffenhed ere meget forskjellige fra disse.
Deres svage, taageagtige Lys er allerede betegnet ved Navnet; men
deres Form er overordentlig forskjellig. Der gives runde, elliptiske, linse
formede, ringformede, spiralformede og en Mængde Leist uregelmæssige
Taagepletter,
Nogle have et nogenlunde jævnt Lys, medens andre er stærkest
lysende i Midten og aftager gradvis udover; ved nogle ser man en
eller flere smaa Stjerner i Midten.
De saakaldte planetariske Taagepletter vise sig som runde eller af
lange Skiver, der for Taageplet at være have en temmelig svag Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
