Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Vægten (Libra)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
42i6 er en 9’ til 10’ lang Taage, der er lysest i Midten, opdaget
af W. Herschel Bde April 1784. Denne Taage er spindelformig og
Tempel har set 2 Taager, som ledsager den Den sydligst foran
gaaende er 5’ lang, oval og har 3 lysere Knuder. Sydligst følger en
liden Stjerne af 10de—ute Str. Den nordligst følgende Taageledsager
er rund, i’ i Gjenemsnit og meget svag.
4486, denne Taage, der er funden af M ess i er, er nogenlunde stor,
lys og rund, lysest i Midten.
450i. Messier har ogsaa opdaget denne Taage og beskriver den
som stjerneføs, men staaende mellem 2 Stjerner af 6te Str. Den er ellip
tisk og den nordlige Del er lysere end den sydlige. Taagen er betegnet
af Lassel og Vogel.
4^(j er opdaget af Messier, der beskriver den som en meget svag
Taage. John Herschel’ kalder den stor, lys og uregelmæssig rund,
lysere i Midten, hvor den sandsynligvis lar sig opføse i Stjerner.
4yj4 er en langagtig, elliptisk Taage med et lysere Midtpunkt.
Ved svag Forstørrelse ses i Kikkertens Synsfelt flere Stjerner samtidigt
med Taagen.
4762. To svage Taager, der er fjernede fra hinanden 8’ til io’,
opdaget af W. Herschel 15de Marts 1784. Den forangaaende er lang,
smal og viser en langagtig Kjærne.
4782—4783 er en dobbelt men lyssvag Taage; flere svage, smaa
Taager staar i Nærheden. Tempel har studeret og betegnet hele
Gruppen.
5248 er en lys Taage 9’ til io’ lang, i Midten 2 Taageknuder, i S.
for den staar en Stjerne og flere svage i N. I dens Nærhed har Tem
pel opdaget en overordentlig svag Taage.
Vi magter ikke mere af Jomfruens Taagerigdqm, men siger Farvel
til den skjenne Dame for at reise til Dyrekredsens 7de Stjernebillede -
reise ind i Solens Vintervei, hvis første Billede er
Vægten (Libra).
Dette bestaar mest af Smaastjerner; dog findes der i hver Skaal en
ret smuk Stjerne af 2.5 Str.
Paa ægyptiske Stjernekarter sees over Vægten en Cirkel, hvor Guden
Horus sidder paa en hellig Lotusblomst. Herved er udtrykt, at Natu
rens Ligevægt viser sig som den sig aarlig foryngende Frugtbarhed.
Horus var den ægyptiske Solgud, der i Hieroglypherne kaldes Ho r
eller Her, d. e Guden i det liøie. Han var oprindelig Lokalgud i
Heliopolis, men blev efterhvert dyrket i næsten alle ægyptiske Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
