Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Astrologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Af hans Værker lever kun en Kommentar til Aratos’s berømte
astronomiske Digt, Fænomina; denne indeholder nogle Berigtigelser af
Digtet, samt en Stjernefortegnelse.
I 393 efter Kr. opdagedes der igjen en ny, meget stor Stjerne i
Skorpionen.
Aar 850 fandt man atter en stor Stjerne, større end nogen tidligere
iagttaget, dens intense Lys fordunklcde selv Maanen i første Kvarter.
Denne Stjerne viste sig omtrent i 4 Md., saa forsvandt den.
I Juni 1203 fandt man en stor, blaaligt lysende Stjerne, og senere
paa Sommeren saa man atter en blaalig Stjerne lige i Nærheden af
Skorpionen.
Ja, vi er færdige i Skorpionen, paa Veien fra dette mystiske
Uhyre vil vi snakke lidt sammen om
Astrologi.
Astrologi betyder egentlig Lære om Stjernerne, men bruges ude
lukkende i sin mere indskrænkede Betydning om Stjernetyderi eller
Videnskaben om de Regler, hvorefter man troede, af Stjernernes Stilling
mod hverandre at kunne forudsige tilkommende Ting, især Menneskenes
Skjæbne.
Denne Lære, som var fuld af Vildfarelser og Overtro, havde sin
Blomstringstid i Middelalderen, men er forresten meget gammel, for
næsten saa langt tilbage i Tiden som vor Kundskab naar om Menneske
slægtens Liv, Virksomhed og aandelige Sysler, dyrkedes Astrologien.
Der findes nemlig fra de ældste Tider Dokumenter af astrologisk
Indhold, det ældste, til Dato kjendte, er af Sargon I, Konge i Assy
rien fra 722 — 705 f. Kr. og Sam ar ias Erobrer, og her fortælles, at
disse Egnes ældste Beboere, C hal dæ er ne, væsentlig tillagde Maanen,
Mars og Venus Betydning og Indflydelse paa Menneskenes Skjæbne.
En egen Præste-Kaste beskjæftigede sig udelukkende med himmelske
Betraglninger, — disse Præster blev nemlig fritaget for alle offentlige
Hverv. Allerede da opførtes h^rie Bygninger, hvor man i Ro og Mag
kunde studere Stjernerne, rigtignok uden vore gode Kikkerter, men til
Gjengjæld forstod C hal dæ er ne at læse Hemmeligheder paa det gaade
fulde Himmelhvælv, som vi ikke finder der. ;
Hemmeligheden ved at udgranske Menneskenes Skjæbne af Stjer
nernes Stilling og Gang kom ikke ud blandt den store Hob, men for
blev hos Præsterne, der vistnok optegnede sine Opdagelser i de hellige
Bjø-ger, hvis ældste Redaktion de tilskrev Guderne selv, men forresten
forstod de den Kunst at tie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
