Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Den eræske Historieskriver Diodorus fra Sicilien skriver om
disse Præster og deres Astrologi: «I lang Tid har de iagttaget Stjer
nerne o: Planeterne, og har udforsket enhver af dem paa det nøiagtigste,
saa de derfor kan forudsige Menneskene meget af, hvad der skal ske i
Fremtiden. Dels ved sin Opgang, dels ved sin Nedgang, ofte ved sin
Farve meddeler Planeterne det fremtidige til dem, der vil give Agt paa
deres Bevægelse. Snart forkynder de voldsomme Storme, meget store
Regnskyl og overvættes stærk Varme, overhovedet alle de Forandringer,
der finder Sted i Luften. Af Planeterne har hver sit eget Løb og be
væger sig med ulige og mangfoldig vekslende Hastighed.
Dog har disse Stjerner den største Indflydelse paa Menneskets
Fødsel saavel til det Gode som til det Onde, og ved lagttagelse af deres
Bevægelse er de derfor i Lei Grad egnet til at meddele, hvad der skal
ske i Fremtiden.»
Som man ser, omtaler Diodorus to forskjellige Slags Fænomener,
som Stjernerne i sin Bane kan give Vink om.
Det første af disse liø-rer hjemme i vor egen Atmosfære, og derfor
horer «Vind og Veir« herhen. Da de intet Begreb har om Jordens
Vandring om Solen og Jordaksens skråa Stilling, maa det igjen være
Stjernerne, som fremkaldte Aarstidernes regelmæssige Vekslen, som de
fremkalder alle andre Naturbegivenheder.
Dette ser vi ogsaa af de Navne, de har git Dyrekredsens Stjerne
billeder; naar Solen stod i Stjernebilledet Løven, indtraf den stærkeste
Varme, det maatte altsaa være Stjernebilledet, som sendte denne plag
somme Hede, ikke Solen, og derfor fik Billedet Navn efter Jordens stær
keste Dyr. Det Stjernebillede, Solen gik ind i ved Regntidens Begyn
delse, var igjen Skyld i Regnskyl og Oversvømmelser og fik derfor
Navnet Vand man den, og det Billede, Solen kom ind i, naar Dagen
gik tilbage og blev kortere, maatte jo faa Navnet efter et saa bagvendt
Dyr som Krebsen; vi ved jo, hvad det vil sige at gaa Krebsegang.
Denne Del af Astrologien, der antagelig er den ældste, har man
kaldt »den naturlige», og af denne har rimeligvis den anden Gren, »den
judiciariske«, udviklet sig.
Naar Stjernerne har et saa stort Ord at sige ved alle Naturomvælt
ninger paa Jorden, bestemmer Hede og Kulde, Storm og Regn, Vinter
og Sommer, hvorfor skulde de ikke ogsaa kunne forudsige Menneskets
Skjæbne Livet igjennem fra Fødselsøieblikket til den sidste Blund i
Døden 3
De gamle Astrologers Religion gav jo Medhold i dette: det stod jo
der altsammen for Menneskenes Skyld.
Oprindelsen til Astrologien kan rimeligvis søges i den Stjerne
dyrkelse, som gaar gjennem næsten alle de religiøse Anskuelser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
