Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Græsk til Latin, nemlig af et Brev fra Pythagoræeren Lysis til Hip
parch, hvilket for Copernicus havde saameget større Interesse, fordi
saavel. i Begyndelsen som i Slutningen af dette Skrift den i den pytha
goræiske Skole brugelige Praksis at lade Mesterens Læresætninger kun
blive tilgjængelige for de indviede, bliver meget stærkt fremhævet. Gjen
tagne. Gange senere udtaler Copernicus sin fulde Sympathi hermed. «
(Hvorledes skulde det gaa os, hvis de Lærde fremdeles praktiserede
slige Anskuelser?)
Baade Luther og Melanchton afviste den nye Lære, som Skriftet
indeholdt: «Den Nar, han tror, at han kan reformere hele Astronomien",
sagde Luther; Melanchthon skrev en Kritik over Værket, som lige
ledes fortalte, at han var udenfor al Begribelse af det.
Først da Rheticus havde opsøgt Copernicus i Frauenburg
for paa nærmere Hold at lære det nye System at kjende og senere ud
gav en nøiagtig Redegjørelse for det copernicanske System, gav Co
pernicus efter for sine Venners Opfordring og udleverede Rheticus
Manuskriptet for at faa det trykt i Niirnberg.
Han var klog nok til at dedicere sin Bog til Pave Paul 111, den
blev saaledes stillet under Beskyttelse af Kirkens Overhoved og blev
derfor modtaget uden Protest fra den katolske Kirke.
En Sorg havde den døende Copernicus , da han modtog sit første
trykte Expl.; den Mand, der var betroet Trykningen, Osiander hed
han, havde egenmægtig ledsaget det store Værk med en Fortale, hvori
han erklærer den nye Lære for en Beregningshypothese, som ikke havde
noget Krav paa at blive antaget for den ene rigtige.
Den lærde Astronom, som kjæmpede med Døden, maatte lade den
Kamp ligge, som Livet endnu havde at byde ham, — han magtede
ikke at faa rettet den falske Paastand, som var stukket ind i hans
Værk.
Stemningen for den nye Lære var forresten inden den katolske
Verden op og ned — snart for, snart imod, især det sidste, efterat
Gal il ei havde taget den i Forsvar, — saaledes blev der først i 1822
givet en almindelig Tilladelse til at trykke Bøger, som lærte Jordens
Bevægelse og Solens Übevægelighed. Nu ved vi, at Videnskaben ikke
længere godkjender hans Lære om, at Solen er Verdens Midtpunkt, og
at den er fast eller i Hvile, — den bevæger sig jo som alle andre Stjer
ner og Sole.
Men en Følge af Copernicus’s x-\ntagelse var en Reformation af
Astronomien, og den blev altsaa gjennemført i formel Henseende af
Kepler og fik sin Afslutning ved Newton. Den Astronom (Schroe
ter), fra hvem jeg har laant disse korte Træk af Copernicus’s Liv og
Lære, siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
