Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Datter) Uran ia. Det iadcholdt foruden Beboelsesleilighed for Brahe
og hans Familie, Medhjampere og Tjenerpefsonalet, talrige Observations
rum og Laboratorier og var opført i gotisk Renaissancestil, hovedsagelig
efter Brahes egen Plan i Centret af en kvadratisk Jordvold, hvis 4
Vinkelspidser laa nøiagtig i Retningen af de 4 Verdenshjørner, j6 Mtr.
fra hverandre.
Den østlige og vestlige tjente som Indgang, i den nordlige og
sydlige var der smaa Bygninger i samme Stil som Hovedbygningen,
den ene blev benyttet af hans Tjenere, i den anden havde han sit Bog
trykkeri med tilhørende Papirmølle.
Sine mange af ham selv konstruerede Instrumenter havde Brahe
opstillet i de forskjellige Observationsrum i Hovedbygningen; den store
Globus, 1,5 i Diameter, der var forfærdiget i Augsburg, og som inde
holdt de vigtigste Stjerner efter Brahes egen Bestemmelse, havde sin
Plads i Bibliotheket, hvor der tillige hang Portrætter af de fornemste
Astronomer.
Overalt i Bygningen fandtes en Mængde Indskrifter, skrevne, ma
lede, indgravede paa Metal etc.
Brahes Valgsprog Non haberi, sed esse (ikke at synes, men at
være) saaes ogsaa i Bibliotheket.
Eftersom Brahes Planer for at samle Observationer udvidedes, og
ilere og flere unge Folk ønskede at assistere ham, følte han mere og
mere Savnet af flere Instrumenter og flere Observationsrum, hvor de
forskjellige lagttagere kunde placeres uden at forstyrre hverandre.
I 1584 byggede han derfor et nyt Observatorium, som bestod at
underjordiske Hvælvinger. Her kunde Instrumenterne staa sikkert og
fast, beskyttede mod Regn og Vind under Kupler og Tåge, der kunde
aabnes til alle Sider.
Dette Observatorium, som han kaldte Stjerneborg, indeholdt 5
Observationsrum.
Pladsen over disse Rum var omgiven af et Træstakit af kvadratisk
Form, hvis Sider vendte mod N., S., 0. og V. — Nedgangen var fra
N. og over denne stod tre i Sten udhuggede Løver, af hvilke den mid
terste holdt et Skjold med Indskriften : Nec fasces nec opes, sola. artis
sceptra perennant (hverken Magt eller Rigdom, men alene Kunsten ved
varer gjennem Tiderne).
I et af de underjordiske Rum, der blev benyttet som Arbeidsværelse,,
saaes Billeder af 8 forskjellige Astronomer, hvert forsynet med latinske
Vers, der i Korthed angav hans videnskabelige Fortjeneste.
At alle disse Bygninger vakte Samtidens udelte Beundring, er en
Selvfolge, fyrstelige Personer og andre Størrelser drog ene og alene til
Norden for at se alle disse Herligheder. «Alt, hvad Datiden eiede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
