Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Ved en Hjøid.e af 5 0 er Refraktionen io’, ved 45 ° er den kun I ’,
og ved større Heider er den endnu mindre, tilslut ophjø-rer den, da de
lodrette Straaler ikke brydes; følgelig forrykkes ikke de Stjerner fra sin
Plads, der staar i Zenith).
Det var altsaa Tycho Brahe, som først tog Hensyn til Refrak
tionen ved Observationerne. •
Brahe skrev en Fortegnelse over 1000 Fixstjerner, og disse var af
satte paa hans store Globus. - ::
Det copernicanske System kunde han ikke tilegne sig helt, men
opstillede sit eget: Han antog, at de 5 Planeter (vi "ved, at Uranus
og Neptun endnu er ukjendte i hans Tid) bevæger sig om Solen, men
Solen atter om Jorden, der altsaa forblev i Ro i Himmelrummets Centrum;
dette hans System vandt imidlertid ikke mange Tilhængere.
Brahe var altsaa kun 54 Aar, da han do-de — »et kort Liv, hvis
man sammenligner det med den Alder, mange opnaa — et langt Liv,
dersom man udmaaler det med, hvad han i det har udrettet«.
For at vurdere ham ret maa vi huske paa, at han hverken har Kik
kert eller noget egentlig Uhr (Pendeluhr), som begge er af senere Op
findelse.
Br a hes samlede Værker udkom i Prag iéii og i Frankfurt
1648.
Hans Uranienborg blev i faa Aar jævnet med Jorden, saa der
neppe var Spor at opdage, da Hu et 1652 besøgte Hven; nu sees kun
lidt af den ene Jordvold. I 1823 og 1824 streifede Præsten Ekdahl
omkring paa de gamle Tomter og underso-gte meget omhyggeligt, for at
redde, hvad reddes kunde. Et af de underjordiske Rum paa Stjerne
borg var fuldstændig bevaret, og han fandt ogsaa Spor af de andre.
T. R. Friis i Kjø ben havn har i den senere Tid udgivet en hel
Del af hans Skrifter, som ikke tidligere har set Dagens Lys, og han har
skrevet Tycho Bra hes Levnetslo-b.
Mange har villet gjøre Tycho Brahe til Astrolog, men det var
han egentlig ikke, — skrev endogsaa imod Astrologien og de saakaldte
Tycho Brahes Dage skal ikke skrive sig fra ham, men være noget,
andre har lavet istand.
Tycho Brahe skildres som »h.øihj ertet, ædelmodig og fordomsfri,
men ikke fri for Overmod, hvilket sidste Træk kan forklare, men ikke
undskylde den Fremfærd, der vistes ham i hans Fædreland«.
Kan det ikke ogsaa være omvendt?
Naar en overlegen Aand — ædel og storslagen i enhver Henseende
— blir behandlet hensynsløst, dumt og smaaligt, det være af Misundere
eller andre, vil Overmodet meget naturligt vokse frem som Modvægt, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
