Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Idethele maatte de Opdagelser, Gal i lei gjorde, udrydde enhver
Tvivl om det coperni canske Systems Rigtighed.
Han fandt ogsaa noget eiendommeligt ved Saturns Udseende, men
fik ikke rigtig Tag i Ringen, dertil var hans Kikkert for liden og ufuld
kommen.
Gal il ei lagde ogsaa Grunden til en ret Forstaaelse af Planeternes
Bevægelser ved sine lagttagelser og Forskninger over al Slags Bevægelse.
Ved at iagttage Svingningerne af en nedhængende Lampe i Domkirken
i Pi sa kom han paa Lovene for Pendelsvingningerne, og han opdagede
Lovene for Faldbevægelsen — saavel frit Fald, som Faldet paa et Skraa
plan samt Kastebevægelsen.
Gal i lei fandt altsaa Grundloven for Bevægelseslæren, men Over
førelsen af denne paa Himmellegemerne blev en anden Storaand og
Tænkers Sag, der kom efter ham.
Galileis Samtidige kunde nu heller ikke forståa og følge ham
under alle hans Opdagelser, men gjorde, hvad de kunde, for at formørke
hans sidste Leveaar.
Det var nu især hans Lære om Jordens Dobbeltbevægelse, som var
mange en Torn i Øiet; selv Melanchton fandt, at denne maatte stride
mod Bibelen, men værst faren var han ligeoverfor den romerske Inkvi
sition.
1 1610 blev det ham betydet, at han kun maatte fremsætte denne
Lære som en Hypothese, men under Pave Urban VIII, som var hans
Velynder og gode Ven, dristede han sig frem med sit berømte Værk
»Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo, Tolemaico e Coperni
cano«, dette fik han ogsaa Tilladelse til at trykke.
Hans Bog blev dog ikke taalt. Den i Forbindelse med dristige Ud
talelser af den heftige Gamle, der var vis i sin Sag, bragte ham for In
kvisitionens Tribunal, hvor han den 22de Juni 1633 maa tilbagekalde
sine Theses.
Der fortælles, at han nu fik haardt Fængsel — ja endogsaa Tortur,
men andre Berettelser fra hin Tid modsiger dette, — imidlertid er det
sikkert, at han aldrig fik sin fulde Frihed tilbage. Først blev han sendt
til sin Ven, Erkebiskopen af Siena, senere maa han trække sig tilbage
til Arcetri ved Firenze, hvor han opholder sig i Uere Aar.
I 1637 blir han blind paa begge Øine. Det var noget det, for den
gamle forfulgte Astronom, at han ikke engang kan se sine kjære Stjerner!
Han døde Bde Januar 1642 og blev bisat i Kirken St. Croce i
Firenze. Her er reist ham et prægtigt Mindesmærke, og alle hans
Instrumenter og Apparater opbevares i Observatoriet i Arcetri, der
blev oprettet i 1841. Hans Værker udgives nu paa den italienske Stats
Bekostning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
