Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
ja, en Komets Fremtræden har endogsaa været Aarsag i en Keisers
Tronfrasigelse (Karl den Femtes).
Mange troede (og det troes maaske endnu), at Jordens Undergang
var sikker, naar den stødte sammen med en Komet.
»En taabelig Overtro«, siger Tuxen, »for vil man end ikke gaa
saa vidt som Bab i net og antage, at en stor Komet vilde kunne pres
ses sammen i et saa lidet Rum, at den kunde gjemmes i en ÆggeskalT
saa kan det dog ansees udenfor al Tvivl, at Jorden vilde kunne passere
tværs igjennem en Komet tiden at lide det ringeste Stød eller den
mindste Afvigelse i sit frie Lj&b, — mindre Indvirkning end et Skib
modtager ved at trænge ind i en Taagebanke«.
Længe troede man, at Kometerne paa Grund af sit Udseende,
var helt igjennem af en dunst- eller gasformig Natur, men nu lærer
Astronomerne os, at Kometerne ikke bestaar af en sammen håen -
gende Dunstmasse, men af en Samling af utallige smaa faste Legemer.
Disse Smaalegemer er Meteoriter, kaldes ogsaa «kosmisk Støv«, men vi
behøver ikke derfor straks at tænke paa vore fine jordiske Støvfnug.
Vi har tidligere hørt, at Stjerneskud og Meteorer ikke er andet end
«kosmisk Støv«, som ste-der mod vor Atmosfære og forbrændes; — der
som vi kommer til at gaa gjennem en Komethale, vil altsaa en deilig
Stjerneskudsværm være Felgen. Dette vil vi forståa bedre ved at titte i
Professor Geelmuydens »Astronomi« : «Dersom altsaa Kometerne be
ståa af saadant Stof, saa vil en Del af dette ved Nærmelsen til Solen
tværes ud i Kometens Bane, og saafremt Banen er elliptisk, vil dette
gjentage sig, hver Gang Kometen passerer Perihel, hvortil endvidere
kommer, at Planeterne, især de store, ofte ville kunne hjælpe betydeligt
til, naar Kometerne kommer i Nærheden af dem.
Paa denne Maade vil det kosmiske Støv i Tidens L^b kunne danne
en hel sammenhængende elliptisk Ring eller ialfald besætte en betydelig
Strækning af den. Støvgrannene er ikke andet end Meteoriter.
Dersom Jorden under sin aarlige Bevægelse skjærer ind paa en saa
dan Ring, saa vil der vise sig periodiske Stjerneskud fra et bestemt
Radiationspunkt, enten hvert eneste Aar paa den Dag, da Jorden pas
serer Ringen, nemlig hvis Stoffet danner en sammenhængende Ring, saa
ledes som ved Perseiderne, eller med nogle Aars Mellemrum dersom
Stoffet endnu kun indtager en Dd af Ringen, saaledes som ved Leoni
der ne.
Ved saadanne periodiske Sværme hænder det undertiden, at man
faar se Stjerneskud flere Nætter i Rad fra det samme Radiationspunkt.
Dette viser, at Ringens Tykkelse isaafald er ret betydelig, eller at
de enkelte Meteoriters Baner i Tidens L^rb er blevne ikke lidet for
skjellige«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
